Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Professionelle ssd'er erobrer terræn med højere kapacitet

Synology har netop lanceret to ssd-drev til professionel cachelagring. Trenden er større og større kapacitet pr. enhed, og det demonstrerer de to nyheder.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Professionel lagring er langsomt på vej væk fra de traditionelle harddiske, hdd'erne, selvom de stadig holder ved. Det nye er selvfølgelig de hurtige ssd-drev med digital lagring i chips, og her byder Synology nu ind med to linjer, der følger trenden med større og større kapacitet pr. lagerenhed.

Linjerne SNV3400 M.2 2280 og SNV3500 M.2 22110 NVMe byder på op til 800 gigabyte kapacitet.

Til cache-tunge applikationer

"For at imødekomme et voksende behov for omkostningseffektiv, men høj ydelse og høj kapacitetslagring, introducerede vi vores M.2 NVMe SSD'er sidste år specifikt målrettet cache-anvendelse," siger Julien Chen, product manager hos Synology, og tilføjer:

"Vores drev i enterpriseklassen er blevet godt modtaget for deres pålidelige ydeevne og problemfri integration med vores produktsortiment."

Synology SNV3000-serien af ssd'er er designet til at understøtte tunge cacheapplikationer, hvor dataintegritet er af største vigtighed, herunder virtualisering, databaselagring med stor trafikmængde og AI- og HPC-projekter.

Der er fuld integration med Synologys DiskStation Manager (DSM), hvilket muliggør livstidsanalyser for hver enhed i SNV3000-serien baseret på faktiske arbejdsbelastninger. Tidlige meddelelser, når udskiftning anbefales, hjælper brugerne med at få mest muligt ud af hvert drevs levetid, forklarer Synology.

Synology opgiver en læse og skrive-hastighed for modellen SNV3400-800G på henholdsvis 375.000 og 70.000 IOPS.

Synology har ikke oplyst nogen priser, men 400 GB-modellen serien koster i dag cirka 1500 kroner herhjemme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere