Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei anker amerikansk dom - kan koste konkurser og sætte udvikling i stå

Konsekvensen kan være konkurser hos lokale amerikanske operatører samt tab på flere hundrede millioner af kroner, vurderer Huawei, der samtidig hævder at dommen fra FCC baserer sig på et unfair grundlag.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I går indgav Huawei en anmodning til den amerikanske appelret, hvori virksomheden beder retten om at underkende en ordre vedtaget af FCC den 22. november.

Ordren har siden vedtagelsen blokeret for, at lokale operatører i USA's landlige distrikter kan købe udstyr fra Huawei. Inden ordren blev vedtaget, havde operatørerne mulighed for at søge om midler fra et statsligt tilskudsprogram, Universal Service Fund (USF) til køb af udstyr fra Huawei og andre kinesiske virksomheder. Men det har siden 22. november ikke været lovligt.

Stemplet som national sikkerhedstrussel

Huawei begrunder appellen med, at FCC’s dom undlod at tilbyde virksomheden en retfærdig lovproces, fordi Huawei er stemplet som en national sikkerhedstrussel. Derudover mangler FCC at underbygge sine påstande med beviser, forsvarlige begrundelser eller analyser. Det strider imod både den amerikanske forfatning, den administrative procedurelov og andre love.

"Et forbud mod Huawei alene af den grund, at vi er grundlagt i Kina, løser ingen cybersikkerheds-udfordringer", siger Huaweis chefsjurist Dr. Song Liuping, og fortsætter: "Hverken FCC-formand Ajit Pai eller andre FCC-kommissærer har fremlagt beviser for deres påstand om, at Huawei udgør en sikkerhedstrussel, og de har ignoreret fakta og indvendinger fremlagt af Huawei og de lokale operatører siden marts 2018, hvor FCC først fremsatte forslaget", forklarer Dr. Song Liuping.

Huawei har af 21 omgange indsendt detaljerede kommentarer, der forklarer, hvordan dommen vil gå ud over både almindelige amerikanere og virksomheder i de landlige områder af USA. FCC ignorerede dem alle, lyder det fra Dr. Song Liuping.

"Operatører i små byer som Montana, Kentucky eller landbrug i Wyoming vælger Huawei, fordi de respekterer kvaliteten og integriteten af vores udstyr, og den fælles indsats for at forbinde landdistrikter bør FCC ikke lukke ned", siger han.

Går målrettet efter Huawei

Glen Nager, Huaweis hovedrådgiver i sagen, mener, at FCC har vedtaget ordren med netop Huawei og andre kinesiske virksomheder i tankerne.

"Afgørelsen vedtaget af FCC overstiger agenturets lovpligtige myndighed, da FCC ikke er autoriseret til at dømme i emner om national sikkerhed eller autoriseret til at begrænse brugen af USF-midler baseret på sådanne domme. Kommissionen har faktisk ingen national sikkerhedsekspertise eller autoritet", konkluderer Glen Nager.

Ifølge Nager mangler der juridisk eller faktabaseret grundlag i FCC’s udpegning af Huawei som national sikkerhedstrussel. "Betegnelsen er baseret på en grundlæggende misforståelse af kinesisk lov og på usunde, upålidelige og uanvendelige beskyldninger og antydninger. Ikke bevismateriale. Det er fordom af den værste slags", slutter han.

Også Karl Song, næstformand for Huaweis Corporate Communications Department, mener, at FCC’s ordre er en direkte trussel mod udviklingen af bedre informations- og kommunikationsteknologi i de specifikke områder af USA, fordi andre leverandører, modsat Huawei, ikke er villige til at arbejde i områder, der er ”for fjerntliggende, hvor terræn er udfordrende eller hvor der simpelthen bor for få mennesker”.

Han tilføjer, at han forventer, at forbuddet vil koste hundreder af millioner af dollars og endda tvinge nogle små operatører til at gå i konkurs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere