Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Rockwell Automation beskytter virksomheder mod ukendte trusler

For at bekæmpe uforudsigelige trusler, kan industrivirksomheder over hele verden nu håndtere cyberrisici i driften ved hjælp af Rockwell Automations Threat Detection Services, der leveres af Claroty threat detection platformen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Rockwell Automation har for nylig udvidet servicen globalt for at hjælpe flere virksomheder med at bekæmpe de hurtigt voksende og endnu ukendte trusler mod den industrielle cybersikkerhed.

"Sikkerhedstrusler har en skræmmende side – nemlig det, du ikke ved om dem – hvilke teknikker de vil bruge, hvilken angrebsvinkel de vil benytte, hvilke sårbarheder de vil udnytte," udtaler Umair Masud, manager security services portfolio, Rockwell Automation. "Vores Threat Detection Services kombinerer vores dybe forståelse for industriel automation med Clarotys pålidelige OT-netværkssynlighed. Servicen kan give virksomheder ro i sindet ved at beskytte ikke bare et anlæg, men hele virksomheden mod uforudsigelige trusler."

Tre centrale områder

Threat Detection Services hjælper med at beskytte forbundne driftsområder på tre centrale måder:

• Identify & Protect: Identificerer alle netværksforbundne industristyringsenheder og deres sårbarheder for at finde ud af, hvad der skal beskyttes.
• Detect: Overvåger netværk for både kendte trusler og – endnu vigtigere – afvigende trafik eller adfærd for at advare virksomheder om en sikkerhedsbrist – sandsynligvis før den finder sted.
• Response & Recovery: Udvikling af planer til indkapsling og udryddelse af angreb samt genoprettelsesaktiviteter efter angreb for at opretholde driften eller for hurtigt at vende tilbage til fuldt funktionsdygtig tilstand.

Virksomheder, der har anvendt Threat Detection Services, har også opdaget driftsmæssige fordele. Indsamlede data om industrielle komponenter kan f.eks. være med til at afdække risici såsom forældet teknologi og firmware samt mangel på reservedele.

Claroty’s threat detection platform opretter en oversigt over en brugers netværksforbundne industrielle enheder, overvåger deres indbyrdes trafik og analyserer kommunikationen ned i mindste detalje. Registrerede uregelmæssigheder indberettes til drifts- og sikkerhedspersonalet, så der kan tages action.

"Claroty-platformen, der bruges i Threat Detection Services, hjælper virksomheden godt på vej til en mere forbundet og digitalt drevet produktion," udtaler Amir Zilberstein, medstifter og adm. direktør, Claroty. "Som det allervigtigste kan platformen hjælpe virksomheder med at registrere og hurtigt reagere på trusler, der ikke bliver opfanget af sikkerhedskontrollen. Men den kan også give virksomheder en dybere forståelse af deres industrielle aktiver og forbedre deres evne til at opretholde den løbende drift."




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere