Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gratis opdatering booster Qnap-nas'er med skylager og kunstig intelligens

Qnap har udsendt en kæmpe opdatering, der udvider deres populære nas'er med et væld af nye funktioner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

QNAP udgav i dag officielt QTS 4.4.1. Ud over Linux Kernel 4.14 LTS, har QNAP indarbejdet efterspurgte tjenester såsom en cloudlager-gateway, der letter implementeringen af cloud-hybridlager og applikationer, kildebaseret deduplikering, en Fibre Channel SAN-løsning og meget mere.

"Den officielle udgivelse af QTS 4.4.1 er færdiggjort på baggrund af den værdifulde feedback vi modtog under betatesten", fortæller Ken Cheah, Product Manager for QNAP, og tilføjer: "Den nyeste QTS-opdatering fokuserer på integration af cloudlagertjenester, så virksomheder lettere kan benytte disse samtidig med at de sikrer data og applikationer på stedet til flere anvendelsesscenarier."

Uddrag af nye apps og funktioner i QTS 4.4.1:

HybridMount – Filbaseret cloudlager-gateway
Den forbedrede HybridMount-app (tidligere kaldet CacheMount) integrerer NAS-enheder med de mest udbredte cloudtjenester og giver hurtig adgang til clouddata via lokal caching. Der kan også bruges QTS-funktioner såsom filhåndtering, redigering og multimedieapplikationer sammen med cloudlageret forbundet til NAS'en. Desuden er der mulighed for montering af fjernlagre eller cloudlagre med HybridMount-appen og central dataadgang med File Station.

VJBOD Cloud – Blokbaseret cloudlager-gateway
VJBOD Cloud giver en sikker og skalerbar metode til sikkerhedskopiering af lokale applikationsdata via tilknytning af cloudobjektlagre (inklusive Amazon S3®, Google Cloud™ og Azure®) til en QNAP NAS som blokbaserede cloud-LUN'er og cloudenheder. Montering af cloudlagerplads med VJBOD Cloud-cacheprogrammet giver lynhurtig adgang til clouddata – på linje med LAN-hastigheder. Data gemt i clouden synkroniseres med NAS-lageret for at sikre tjenesternes drift, hvis der opstår problemer i clouden.

HBS 3 introducerer QuDedup-teknologi
Til optimering af backuptid og lagring QuDedup-teknologi reducerer backuptiden og kravene til plads, båndbredde og tid ved at fjerne redundante data ved kilden. Brugere kan installere QuDedup Extract Tool på deres computer og let gendanne deduplikerede filers normale status. HBS understøtter også TCP BBR Congestion Control, der øger extranet-overførselshastighederne kraftigt ved sikkerhedskopiering til clouden.

QNAP NAS som en Fibre Channel SAN-løsning
QNAP NAS-enheder med kompatible Fibre Channel-adaptere installeret kan let føjes til SAN-miljøer, hvor de kan fungere som effektive lager- og backupløsninger til moderne dataintensive applikationer og give brugere adgang til mange QNAP NAS-fordele – inklusive øjebliksbilleder, automatisk niveauinddelt lagring, SSD cache-acceleration m.m.

QuMagie – splinternye albummer med kunstig intelligens
QuMagie er næste generation af Photo Station med en forenklet brugerflade, indbygget tidslinjescrolling og AI-baseret organisering af fotos, mappeomslag der kan tilpasses, og et effektivt søgeværktøj – kort sagt den ultimative løsning til administrering af fotos og fildeling.

Multimedia Console samler håndteringen af multimedieapplikationer
Multimedia Console letter håndteringen af QTS-multimedieapplikationer ved at samle dem alle i én app. Brugere kan vælge kildefiler for hver multimedieapplikation og indstille tilladelser.

Fleksibel håndtering af Qtier's SSD RAID-niveau
Brugere har fleksibiliteten til at fjerne en SSD-enhed fra en SSD RAID-gruppe og ændre eller tilføje SSD'er – eller ændre SSD RAID-typen eller SSD-typen (SATA, M.2, QM2) efter behov.

Selvkrypterende drev øger datasikkerheden
SED'er (Self-Encrypting Drives) såsom Samsung 860 og 970 EVO-serierne tilbyder indbyggede krypteringsfunktioner, der gør det unødvendigt med ekstra software eller NAS-systemressourcer til kryptering af data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere