Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kraftfuld Huawei-processor sætter nye standarder for kunstig intelligens

Ascend 910 er den hidtil stærkeste processor til kunstig intelligens. Den kan anvendes i en bred række scenarier og ledsages af den nye MindSpore-platform, som gør det nemmere at udvikle intelligente enheder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Huawei var den første producent, der begyndte at tale om kunstig intelligens i deres smartphones. Muligheden for computerlæring er indbygget i deres processorer, ikke kun dem til mobiler, men også til diverse IoT-enheder, alt fra biler til industrimaskiner.

Nu kommer den kinesiske producent med en helt ny processor, rettet bredt mod at gøre maskiner intelligente.

Den kommer sammen med en helt ny platform til udvikling af AI-applikationer, som gør det nemmere for producenter at udvikle intelligente enheder.

Stærkere og mere effektiv

Ifølge Huawei er den nye Ascend 910 den stærkeste processor til kunstig intelligens der findes lige nu. I floating point (FP16) operationer leverer den 256 TeraFLOPS, mens den i integer-udregninger (INT8) leverer 512 TeraOPS. Trods dette er strømforbruget ikke højere end 310W, hvilket faktisk er betydeligt lavere end hvad Huawei selv havde troet muligt. Producenten havde bestræbt sig på 350W.

"Ascend 910 performs much better than we expected," fortalte bestyrelsesformand, Eric Xu, ved formiddagens præsentation. "Without a doubt, it has more computing power than any other AI processor in the world."

Når Ascend 910 bruges i et typisk AI modeltrænings-scenarie, baseret på ResNet-50, vil den med MindSpore som platform være to gange hurtigere end andre løsninger på markedet, der arbejder med TensorFlow.

Fleksibel, ressourcebesparende og sikker

Målet er at levere fleksibel og prisoverkommelig computerkraft, der imødekommer kravene i et bredt spektre af scenarier, fra edge computing, til selvkørende biler og intelligenstræning.

Med MindSpore som ramme bliver udviklingen nemmere og udførelsen mere effektiv, så brugeren kan spare ressourcer og nå resultater hurtigere. I et typisk neuralt netværk til sprogbehandling har MindSpore 20 procent færre koderlinjer end de førende konkurrenter.

Uanset omfanget af projektet kan MindSpore understøtte det, og forbi den kun behandler materiale, der allerede er processeret og samtidig har indbygget beskyttelse af modeller, er private informationer godt sikret.

Platformen er ikke kun låst til Ascend-processorer, men understøtter også andre GPUs'er, CPU'er og øvrige processorer.

Kunstig intelligens overalt

MindSpore vil være tilgængelig som open source i første del af 2020.

Huawei ser AI som en ny almennyttig teknologi, ligesom jernbaner og elektricitet var det i det nittende århundrede, og biler, computere og internet var det i det tyvende århundrede. Producenten tror, at AI vil blive brugt i næsten alle aspekter af samfundet i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere