Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hedder du Thomas, shopper du for flest penge på internettet

Ifølge en ny undersøgelse er mænd fra jyske byer de største webshoppere, og byen Kjellerup i Jylland har det højeste købsgennemsnit.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er ingen tvivl om, at internethandel er populært, men hvordan ser den typiske danske onlineforbruger egentlig ud? Det har den danske e-handelsvirksomhed, SmartWeb, undersøgt i en ny analyse, og svarene er ret interessante.

SmartWeb har skabt analysen ud fra onlinehandel på mere end 1600 webbutikker og analyseret forbrugerne over tre uger. Her blev der samlet set købt for et trecifret millionbeløb.

Jylland køber mest

Omkring 46 procent af Danmarks befolkning bor i Jylland, men på trods af dette viste undersøgelsen, at denne landsdel har 60 % af de 10 mest indkøbsivrige postnumre, og bor du i byen Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg, så er der en god chance for, at du har købt for omkring 1611 kr. på internettet i disse tre uger. Kjellerup er nemlig det postnummer i SmartWebs undersøgelse, der har det højeste købsgennemsnit med netop denne købesum. På andenpladsen kommer Aarhus V med 1412 kr. per ordre, og på sidstepladsen kommer Tune ved Roskilde, Odense NØ og Sunds ved Herning på kun omkring 400 kr.

Thomas toppe listen – godt fulgt af Jesper og Søren

Undersøgelsen viste også, at det er mænd, der købte for fleste penge på internettet i de tre uger, som SmartWeb foretog undersøgelsen. Helt præcis viste den, at personer med navnet Thomas brugte flest penge nemlig 1,27 millioner kroner. På andenpladsen kommer Jesper med 1,2 millioner kroner og Søren med 1,16 millioner kroner. Faktisk skal vi helt ned på en niendeplads på Smartwebs liste, før et kvindenavn, nemlig Helle, dukker op. Kvinder ved navn Helle har nemlig shoppet for ca. 866.000 kroner i denne periode.

At det er mænd, der så solidt står øverst på forbrugslisten, har måske en god forklaring. Henrik Theilder, der er Public Affairs- og kommunikationschef for Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), har et bud på, hvad der ligger bag tallene. Han udtaler i en pressemeddelelse: ”Tallene fra SmartWeb dækker formentlig over, at mænd ofte lægger navn og kreditkort til, når familiens nye fjernsyn og computer skal købes. Det er dyre produkter, der løfter gennemsnitsbeløbet for mænd til et højt niveau. Til gengæld ligger mænd og kvinder stabilt og meget lige i forhold til antallet af ordrer ifølge vores analyser over flere år”.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere