Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny app gør det nemt for ældre at dele deres hverdag

Med sit ældrevenlige design gør den nye app, FLINK, det nu helt simpelt for ældre at dele øjeblikke med talebeskeder, billeder og video, så de nemmere kan holde daglig kontakt til venner og familie og imødegå ensomheden, som kan fylde meget hos ældre. App’en er udviklet af tre unge iværksættere fra Aarhus.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De tre iværksættere har selv oplevet dårlig samvittighed, når kontakten til bedsteforældrene sommetider forsømmes i en travl hverdag.

Gængse kommunikationsapps, som Facebook Messenger og WhatsApp, har et hav af funktioner og kan være svære for mange ældre at bruge, fordi de er udviklet af unge til unge. Men Jonas Ulleberg Jussila (29 år), Kristian Rossen Kristensen (28 år) og Henrik Møller Kristensen (27 år), har nu sat sig for at gøre det nemt for ældre at blive en del af det digitale fællesskab. De er alle tre uddannede software ingeniører og cand.merc. fra Aarhus Universitet.

”Vores interviews og tests viser, at mange unge oplever telefonsamtaler og besøg som langtrukne og besværlige, mens mange ældre er udelukket fra kontakt via digitale kanaler, fordi de har svært ved teknologien. Det er synd, fordi disse barrierer betyder, at alt for mange unge i dag er alt for sjældent i kontakt med deres bedsteforældre. Det kender vi også fra os selv, og det er derfor, at vi har startet FLINK”, fortæller Henrik Møller Kristensen.

Tilpasset den enkeltes kunnen

Undersøgelser fra VIVE og Marselisborg peger på, at 1 ud af 5 danske ældre højst har kontakt til familie og venner 1-2 gange om måneden. Ældre Sagen anslår, at omkring 50.000 ældre i Danmark føler sig ensomme i hverdagen, og det kan være livstruende for den enkelte og dyrt for samfundet. Derfor blev der også afsat 400 mio. til bekæmpelse af ældres ensomhed i Finanslovsaftalen 2019.

FLINK adskiller sig fra andre kommunikationsapps ved sit simple design og at funktionerne kan skræddersys til den enkelte ældres teknologiniveau og løbende tilpasses læringskurven. Man kan f.eks. starte med én knap til at sende talebeskeder og senere tilføje knapper til at sende billeder og video.

“Håbet er at kunne gøre digitale fællesskaber tilgængelige for alle ældre, uanset deres teknologiniveau, og på den måde bidrage til, at flere ældre får et bedre socialt liv. Vi ved, at det har stor betydning for deres værdighed, trivsel og sundhed. Men det drejer sig også om familiemedlemmerne, som også vil få glæde og gavn af mere kontakt på tværs af generationerne. Familierelationerne er jo noget af det vigtigste i livet for os alle”, fortæller Henrik Møller Kristensen.

Giver mere at snakke om

FLINK har været tilgængelig i App Store og Google Play i få måneder, men har allerede 260 brugere fordelt på 116 familier, som i alt har delt over 1.800 øjeblikke med hinanden. Én af FLINK-familierne er familien Schütz, som bl.a. består af Nanna (24 år), der studerer i Aarhus, og hendes farmor (72 år), der bor i Hundelev i Nordjylland.

”Med FLINK app’en kan vi nemt dele små hverdagsøjeblikke, som vi nok ikke ellers ville have delt, fordi min farmor ikke kan være med på Messenger og Snapchat. Vi er faktisk gået fra at snakke sammen et par gange om måneden på telefonen til at have daglig kontakt over FLINK. Og når vi ses eller snakker i telefon, så har vi faktisk meget mere at snakke om”, fortæller Nanna Schütz om oplevelsen med FLINK.

FLINK kan downloades til Android og iOS - gratis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere