Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Styr underholdningen med stemmen

Amerikanske Polk Audio har klemt digitale assistenter ind i deres nye soundbar og smart speaker, så du kan du styre hjemmet og underholdningen med stemmen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Polk er måske ikke det mest kendte brand herhjemme, men i USA har det i mange år været et etableret navn på markedet for højttalere og lydprodukter.

Producenten er nu klar med Command Bar, en ny, strømlinet soundbar, du kan betjene udelukkende med stemmen. Det sker via Amazon Alexa. Du kan således betjene lyden fra dit tv med talekommandoer helt uden fjernbetjening. Soundbaren fungerer samtidig som en komplet personlig smartspeaker, der giver fuld kontrol over hjemmets øvrige smartdevices,  fx lamper og musik.

Kraftfuld lyd

Takket være en kraftfuld surroundhøjttaler og en trådløs subwoofer skal Command Bar, ifølge producenten, tilfører lyden i din hjemmebiograf et betydeligt boost.

Polk Command Bar. Polk Command Bar.

Polk Command Bar er udstyret med en HDMI-indgang, designet til at fungere perfekt med Amazon Fire TV Stick og andre streamingdevices. Også her kan du benytte den indbyggede Alexa-taleassistent til at styre Fire TV med din stemme via soundbaren. Derudover kan du stemmestyre musiktjenester som Amazon Music og TuneIn og få læst bøger fra Audible højt. Alexa kan naturligvis også give dig vejrudsigten, nyheder, vittigheder eller indstille din alarm direkte via Command Bar.

Polk Command Bar er kompatibel med 4K-skærme, har indbygget Bluetooth og wi-fi og understøtter både Dolby og DTS surround. Command Bar er også udstyret med en række soundmodes, som gør det nemt at optimere lyden til fx film, musik eller sport med en enkelt kommando.

Den vejledende pris er 4499 kroner.

Smart højtaler til musikelskeren

Polk Assist er en lille strømlinet højtaler, der skal være i stand til at levere et detaljeret og fyldigt lydbillede. Højtaleren har både Bluetooth og Chromecast, så det er nemt at streame musik, radio eller podcasts fra stort set enhver app som fx Spotify, TuneIn eller YouTube Music.

Hvis du har flere højtalere eller soundbars med Chromecast, kan du også bruge Polk Assist til at gruppere højtalerne og styre dem som et komplet trådløst multirumsmusiksystem.

Polk Assist. Polk Assist.

Polk Assist udgør samtidig en komplet smartspeaker med Google Assistant, som hele tiden lærer nyt om dine behov og verden omkring sig. Vha. simple talekommandoer kan du tænde/slukke musikken, skrue op og ned, skifte nummer eller radiostation.

Du kan få Polk Assist til at tænde og slukke dit tv eller dine Philips Hue-lamper, skrue op og ned for varmen på dine Nest-termostater, sæt et vækkeur, start et stopur, når du laver mad, få læst vejrudsigten højt, inden du står op, eller få svar på spørgsmål om hvad som helst på få sekunder. Du kan endda også synkronisere Polk Assist med din kalender og få den til at huske dig på dine aftaler.

Polk Assist findes i farverne Midnight Black og Cool Grey. Højtaleren blev lanceret i 2018, men er først for nylig blevet tilgængelig på det skandinaviske marked, hvor den forhandles af Power. Den vejledende pris er 1.599 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere