Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bredbåndskrig giver stærke priser på lynhurtigt fibernet

Udbyderne kæmper om at kapre kunder til lynhurtige 1000 Mbit forbindelser, og det betyder rigtig gode priser lige nu. Bolignet er helt nede på under tre hundrede kroner for en fibernetforbindelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Meget tyder på, at højhastigheds-internet på 1000 Mbit er på vej til at blive den nye standard for private husstande. De hurtige forbindelser er nu til at komme i nærheden af uden at blive ruineret.

Fastspeed har halveret prisen på hurtige kobberforbindelser. Samtidig Bolignet lancerer et tilsvarende prisfald, men på fibernet.

Fremtidssikret teknologi

Som den første bredbåndsudbyder herhjemme har Bolignet valgt at skrotte de traditionelle bredbåndforbindelser og udelukkende satse på det fremtidssikrede fibernet. Bolignet opererer på TDC’s fibernet, der lige nu er under kraftig udbygning.

”Brugerne ønsker ikke at skifte bredbåndsleverandør hvert år, og derfor synes vi det er vigtigt, at teknologien er fremtidssikret”, fortæller Kasper Kaas Larsen, COO i Bolignet. ”Mens det gamle kabel-tv-net mange steder har svært ved at levere 1000/100 Mbit, har fibernettet ingen hastighedsbegrænsninger, og med vores nuværende standard på 1000/500 Mbit får man allerede nu 5 gange højere upload-hastigheder. Hertil kommer at fiber er betydelig mere stabilt og driftssikkert.”

Billigere megabits

Uanset hvilken af de nye tilbud for 1000 Mbit forbrugerne vælger, vil de fleste opleve mindst en tidobling af hastigheden kombineret med et dyk i prisen. I dag tager YouSee fx 319 kr./md. for 100/20 Mbit, mens Bolignet er nede på 299 kr./md. for 1000/500 Mbit. Den kraftige stigning i anvendelsen af streaming stiller stadig større krav til internetforbindelsens hastighed og stabilitet, og med 1000 Mbit og fiber er man sikret en del år frem i tiden – også selv om det drejer sig om en større familie med mange apparater.

Stabil videreudvikling

Selvom alt tyder på en kommende bredbåndsfest for forbrugerne, er der dog al mulig grund til at være skeptisk over for leverandørernes strategi. Det er tidligere set, at selskaber som Plenti og Hiper lagde ud med at dumpe priserne, men efter kort tid solgte forretningen til TDC, hvorefter priserne steg og fortsatte med at stige. Her fastholder Bolignet imidlertid, at deres koncept og prisniveau er langtidsholdbart:

”Vi har været på markedet siden 2008 og stille og roligt opbygget et stærkt setup med 100 % fokus på at kunne levere de højeste hastigheder til den bedste pris”, fastslår Kasper Kaas Larsen. ”At vi mener det seriøst, kan også ses af vores placering på Trustpilot.dk. Forenkling er nøglen til at skabe den bedste løsning, og vi har optimeret hele forretningen til at levere og servicere ét enkelt produkt. Det vil vi fortsætte med mange år endnu.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere