Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kommer måske verdens vildeste gaming-router med Wi-Fi 6

TP-Link sender sine første to Wi-Fi 6-routere på markedet i Norden. Begge routere kommer med den nye Wi-Fi 6 standard, som giver fire gange hurtigere internet, og Archer AX11000 er spækket med de stærkeste gaming-teknologier.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nu sker der endnu et stort ryk i internet-hastighederne på de trådløst Wi-Fi-netværk. Samsung kommer nu med den første smartphone, der understøtter det lynhurtige Wi-Fi 6, i form af Galaxy S10 og netværksproducenterne begynder samtidig at følge op med routere, der understøtter standarden. Asus var først med en Wi-Fi 6 router, og nu melder TP-link sig nu også på banen.

Archer AX6000 er navnet på den første TP-Link-router, der benytter den nye netværksstandard. Takket være kombinationen af Wi-Fi 6-teknologi, 1024QAM-teknologi, HT160 samt et fire gange længere OFDM-symbol, er Archer AX600 nøjagtig 2.8 gange hurtigere end en 802.11ac-router. Den leverer hastigheder på op til 1148 Mbps på 2.4GHz-båndet og 4804 Mbps på 5GHz-båndet.

OFDMA- og MU-MIMO-teknologier (både upload og download) gør, at routeren både sikrer forbedret netværkskapacitet og fire gange højere gennemløb på tidspunkter, hvor nettet er spidsbelastet. Derudover reducerer såkaldt BSS Color-teknologi interferens mellem forskellige routere, så man på den måde opnår en jævn og stabil forbindelse.

Archer AX6000 er udstyret med en 2.5Gigabit WAN-port, der booster hastigheden, samt otte Gigabit LAN-porte, som gør det muligt at have flere kablede forbindelser. Archer AX6000 har desuden otte såkaldte high gain-antenner, der skal sikre et stærkere signal, så man opnår dækning i alle hjemmets hjørner.

I hjertet af Archer AX6000 finder man en ekstrem kraftfuld 1.8GHz 64-bit quad-core-processor, tre co-processors og 1GB RAM, der tilsammen udgør netværkets stærke kerne.

Høj sikkerhed

Sikkerhed på hjemmenetværket har aldrig været vigtigere, og Archer AX6000 hører, ifølge producenten, til blandt markedets mest sikre routere. Den kommer med TP-Links omfattende sikkerhedspakke TP-Link Home Care, som drives af Trend MicroTM, med antivirus, forældrekontrol og QoS. Det gør nettet sikkert for hele familien, beskytter private data og sikrer netværket mod uønsket indtrængen. Sikkerhedsdatabasen opdateres automatisk*, så netværket løbende er beskyttet mod nye cyber-trusler.

TP-Link Archer AX6000. TP-Link Archer AX6000.

Verdens hurtigste gamingrouter

Sammen med Archer AX6000 lancerer TP-Link også Archer AX11000, som producenten påstår er verdens hurtigste gaming router. En kombination af Wi-Fi 6-features og tre bånd giver hidtil usete hastigheder på op til 11000 Mbps. Ét af routerens tre bånd er dedikeret til gaming, mens de øvrige to sikrer høje internethastigheder til resten af hjemmet. Såvel hardware og software er skabt til at give den optimale gaming-oplevelse.

Archer AX11000 er designet specifikt til gaming, og derfor garanterer routerens servicekvalitet (QoS) optimal performance til netop spilaktivitet. Ved at skifte til 'gaming mode' i routerens QoS-indstillinger, prioriterer Archer AX11000 automatisk gaming-enheder. Udover 'gaming mode' kan man tildele udvalgte enheder særlig høj prioritet og på den måde undgå, at andre enheder forringer ydeevnen, mens man spiller. Der er også mulighed for - via en indbygget VPN - at øge hastigheden specifikt ved gaming og andre onlineaktiviteter.

Hvis man foretrækker kablet forbindelse til gaming, giver Archer AX11000 også rig mulighed for det. En 2.5Gigabit WAN-port sørger for optimal hastighed, mens det via otte Gigabit Ethernet-porte er muligt at opnå kablet forbindelse. Desuden kan to LAN-porte kobles sammen, så man på den måde fordobler hastigheder fra 1 Gbps til 2 Gbps via såkaldt Link Aggregation.

Ligesom Archer AX6000, kommer AX11000 med TP-Links Home Care.

TP-Link Archer AX6000. TP-Link Archer AX6000.

Nem opsætning

Via appen Tether får man hjælp til konfigurationen, og Bluetooth-integration sikrer, så man på bare få minutter kan sætte netværket op. Archer AX6000 og Archer AX11000 er begge kompatible med Alexa og IFTTT, så de kan fungere som kernen i "det smarte hjem".

Archer AX6000 forventes i handlen i slutningen af marts 2019 til en vejledende udsalgspris på 2599 kr. AX11000 bliver tilgængelig i maj/juni til en endnu ukendt pris.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere