Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk it-virksomhed lancerer gratis alternativ til Google Maps

Irriterende pizzareklamer fik it-virksomheden Septima til at udvikle et gratis alternativ til Google Maps. Kortløsningen er baseret på de frie danske grunddata.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selv om Septima har mere end fordoblet antallet af medarbejdere siden stiftelsen i januar 2013, kan virksomheden næppe betegnes som en it-gigant. Alligevel stiller medarbejderne nu op til kortkamp mod en af de allerstørste spillere.

For hvor danske hjemmesider hidtil har været spækket med kort fra giganterne Google og Microsoft, er der nu kommet et reelt alternativ fra Septima, der er specialister i brug af geografiske data og til daglig rådgiver blandt andet ministerier, styrelser og kommuner.

Helt uden reklamer

Virksomheden har udviklet en kortkomponent, som meget let kan integreres i hjemmesider. I modsætning til Googles kortløsning kræves det ikke, at man registrerer sig, og der er ikke betaling eller begrænsninger i brugen. Den nye komponent er oplagt, hvis man ønsker at vise, hvor ens firma eller butik ligger - eller hvor den lokale golfklub eller spejderhytte har til huse. Helt uden reklamer.

“Vi er nok ikke de eneste, der synes, at reklamer for et pizzeria - eller måske endda konkurrenten - er irriterende, når vi skal vise, hvor vi bor på et kort. Vi kan derfor se et behov for, at virksomheder og andre kan få vist, hvor de ligger, på et kort, uden reklamer. Vores løsning bygger på frie, danske data af meget høj kvalitet, og kortet sætter virksomhederne i centrum uden forstyrrelser. Det giver et meget professionelt udtryk,” siger direktør i Septima, Bo Overgaard.

Kan bruges på mobil, tablet og pc

Kortløsningen fra den lille danske it-virksomhed hedder Septima Map. Løsningen understøtter brug på mobil, tablets og PC og dækker hele Danmark. Datagrundlaget i kortløsningen er de frie grunddata, som blev frigivet af staten og kommunerne i 2013.

De frie data opdateres flere gange årligt.

Kortet kan hentes på septima.dk/map.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere