De store transformationer af it og forretning kræver et kæmpe arbejde. For ofte er systemerne og processerne blevet et virvar af løsninger og komplicerede integrationer.
Det fortæller Bent Ditlevsen, CIO i Søstrene Grene, og Pernille Geneser, Group Chief Digital and Information Officer hos Stark, om i den nyeste udgave af The Digital Edge podcasten.
De har begge været - og er delvist - midt i en række store omlægninger der blandt andet handler om at få strømline processer og reduceret mængden af systemer og deler derfor deres erfaringer her.
I episoden kan du desuden høre hvordan Søstrene Grene bruger AI-værktøjer til konvertering af data - og hvordan Stark Group har valgt at arbejde med AI.
Og så slutter vi af med at komme med vores bedste bud på prioriteterne hos en CIO-bot, som kan aflaste it-Danmark.
Det sker ved hjælp af input fra publikum hos IT Optimiser i Skanderborg, hvor episoden er optaget.
Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief AI Officer i Europa, Mellemøsten og Afrika hos SAP.
Episoden er optaget live hos IT Optimiser som stillede lokaler til rådighed for Computerworld og publikum.
Husk du kan abonnere på The Digital Edge på iTunes (link) eller RSS (link)
Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback.