Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huaweis nye monstermobil kommer i morgen

Den kinesiske mobilproducent har rullet de helt store kanoner frem forud for præsentationen af, hvad der kan gå hen og blive årets smartphone.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Huawei har haft godt vind i sejlene i år. I foråret blæste de alle bagover med lanceringen af P20 Pro, som mange steder er kåret som markedets bedste smartphone og her på redaktionen scorede en klokke-ren 5/5'er i vores test: Læs testen af Huawei P20 Pro her.

I kølvandet har de formået at fremvriste Samsung nummer-to-positionen på det danske mobilmarked, så det nu kun er Apple, der sælger mere. 

Og så har vi endda sandsynligvis ikke set det største endnu. For producenten har endnu ikke lanceret årets mobil i Mate-serien, som traditionelt set udgør de stærkeste i producentens sortiment.

Den kommer i morgen, og vi er selvfølgelig på pletten til lanceringseventet i London.

Masser af power

Hvad vi helt sikkert ved, er, at mobilen kommer til at hedder Mate 20. Sandsynligvis vil der også være en Mate 20 Pro, som, hvis det går som det plejer, er den model vi får til Danmark. Og så går rygterne også at der kommer en gamer-orienteret Mate 20X med ekstra stærke specs. Den prisvenlige Mate 20 Lite er allerede lanceret og ude på det danske marked nu.

Det er desuden sikkert, at mobilen vil være forsynet med Huaweis helt nye chipsæt, Kirin 970, skal levere et markant ydelsesboost på stort set alle parametre, såvel processorkraft, som grafisk ydelse, netforbindelse og batterilevetid. Den kan du læse mere om her: Huawei-mobilerne bliver endnu vildere – nyt chipset præsenteret

Trådløs opladning skulle også være sikkert. Huawei havde i hvert fald trådløse opladere på deres stand på IFA-messen. Det burde være en ret sikker indikation.

Stor skærm og tre kameraer

At skærmen bliver stor er der heller ikke megen tvivl om, dog er der uenighed om det bliver 6,3 eller 6,43 tommer. Opløsningen vil sandsynligvis være Full HD+ og skærmen kommer formentlig til at gå helt ud til kanterne med blot et lille "notch" i toppen til selfiekameraet.

Når det gælder kameraet skulle det være mærkeligt om ikke Huawei bygger videre på P20'erens fremragende trippelkamera, men der vil sandsynligvis blive føjet yderligere features til. Rygterne går på AI Zoom samt bokeh-effekter og automatisk optimering af video-optagelser.

Batteriet kommer sandsynligvis helt op på 4.200 mAh, i hvert fald i Pro-modellen, og så vil standardkonfigurationen formentlig være 6 GB ram og 128 GB internt lager. Vi regner dog med at der vil være mulighed for at købe mobilen med op 512 GB lager, på linje med konkurrenternes topmodeller.

Den dyreste Huawei-mobil

Mate 20-serien vil formentlig være ret hurtigt på markedet, da der ingen tid at spilde er i forhold til julesalget. Så allerede i starten af oktober er formentlig realistisk. Prismæssigt vil det være den dyreste i Huaweis sortiment, så det skulle ikke undrer om den kommer op omkring 7.000 danske kroner.

Vi ved meget mere i morgen, når Mate 20 lanceres. Følg med her på siden for at læse alt om mobilen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere