Roskilde-software i plus trods milliontab

De store milliontab fortsætter hos Roskilde-firmaet Intec Telecom Systems Denmark, det tidligere Digiquant. Alligevel er der tilfredshed hos softwarefirmaet, hvis afregningssystem til teleselskaber for første gang er med til at skabe profit.

Pengene fortsætter med at vælte ud af Roskilde-firmaet, der tidligere hed Digiquant, men i september 2003 blev solgt til britiske Intec.

Minusset i det seneste regnskabsår blev på 29 millioner kroner, der dog er en voldsom forbedring i forhold til året før.

Alligevel er der tilfredshed i det danske selskab, hvis produkt for første gang er med til at skabe et lille overskud som helhed i det britiske moderselskab.

I årsregnskabets ledelsesberetning erklærer selskabet sig da også tilfreds med årets resultat.

Salg i udlandet

Salget foregår nemlig ofte i udlandet og er ikke medregnet i det danske regnskab, hvor udgifterne til udvikling og levering til gengæld slår fuldt igennem.

- Det er derfor, vi egentligt er tilfredse, for vi bærer hele produktomkostningen og omkostningen til implementering, men vi ser ikke den fulde indtægt, siger Henrik Rosenstand, der i Danmark står i spidsen for den afdeling, som implementerer softwaren hos kunderne.

Ifølge ham er produktet i dag profitgivende som helhed, selvom det ikke er noget stort beløb.

Intec Telecom Systems Denmark - som selskabet nu hedder - udvikler systemer til at håndtere afregning for IP-baserede tjenester for teleselskaber.

Intec Telecom Systems Denmark A/S Årsregnskab
Millioner kroner2003/042003
(9 mdr.)
Omsætning46,347,9
Resultat af primær drift (EBIT)-46,8-37,6
Resultat før skat -29,2-55,8
Resultat-29,2-55,8
Egenkapital-60,7-31,0
Antal ansatte8596
Selskabet har både i dagene som selvstændige Digiquant og efter salget til britiske Intec i 2003 døjet med kæmpetab.

Ifølge Henrik Rosenstand har salget til Intec dog været medvirkende til, at selskabets software har fået en bedre chance for at slå igennem.

- Vi har adgang til en anden kundegruppe, end da vi var Digiquant. Det gør, at vi eksempelvis i USA har fået mulighed for at sælge til Bellsouth og SBC. De kunder havde vi aldrig mulighed for at få i Digiquant. Der var vi for små, fortæller han.

Flere ansatte

Også i indeværende år forventer det danske selskab et væsentligt underskud.

Blandt andet skal der fortsat bruges mange kræfter på at integrere Digiquants afregningssoftware ind i paletten af produkter fra det engelske moderselskab.

Henrik Rosenstand er dog fortrøstningsfuld, for selskabet har i det seneste halve år vendt kurven og øget antallet af medarbejdere efter mange års nedskæringer.

- Der ligger en køreplan, der rækker cirka 18 måneder frem. Strategien ligger mere klar i dag for, hvor vi skal bevæge os hen af, end den gjorde, da vi var Digiquant, siger han.

Antallet af ansatte i afdelingen for produktudvikling er det seneste halve år vokset med 15 procent, så der nu er i alt omkring 87 ansatte i selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere