Af Peter Hyldahl, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Selv i de billigste onlinebutikker skal du slippe omkring 7500 kroner for denne Asus. Men det ændrer ikke ved, at Asus N56JR er en lækker bærbar. Den er lige så stor som den fine Acer, og modsat denne får du en skærm med full HD.
Den har en kvalitet, som gør det muligt at se billedet klart og tydeligt selv meget skråt fra siden. Du får også en hurtigere processor end i Acer, men en lidt mindre harddisk. Til gengæld er der indbygget dvd-drev med brænder – det er efterhånden et sjældent syn i en bærbar, men kan være ganske handy i nogle situationer.
Det store område over tastaturet er optaget af gode højttalere. Lyden er udviklet af B&O.
Som hos Acer er det multimedie, Asus-modellen har fokus på. Det understreges af det store område med højttalere lige over tastaturet, samt at der medfølger en lille, ekstern subwoofer, du kan tilkoble. Fint!
Lydelektronikken er i øvrigt lavet af danske B&O, og det høres. Både når du bruger de indbyggede højttalere eller tilslutter større, eksterne højttalere. Lyden er bare rigtig god.
Når du til den fine skærm og gode lyd lægger en højt ydende processor og grafikkortet GeForce GTX 750M, står du med en maskine, der i den grad kan flytte tunge spil. Den afvikler dem med en naturlighed, som var den en stor stationær computer. Når Asus N56JR er på hårdt arbejde, støjer blæseren en del, men heldigvis aldrig på en direkte generende måde.
Asus er på mange måder en imponerende maskine i luksusklassen.
Ærgerligt, at prisen er så pebret.
[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]
DATATID TECHLIFE MENER:
Billede og lyd i høj kvalitet – til en solid pris.
[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]