Artikel top billede

(Foto: Alexandre Lallemand/Unsplash)

EU i protest: Amerikanske AI-restriktioner deler unionen i A og B hold

Nye handelsregler for amerikansk AI teknologi deler EU op i 10 ‘Tier 1’ lande og 17 ‘Tier 2’ lande.

USA’s nye regler for globalt salg af AI-chips og grafikkort skaber røre på den anden side af Atlanten.

De nye restriktioner begrænser ikke alene hvem, der må købe avancerede AI-optimerede chips, men også hvor de må anvendes.

Beslutningen har ført til en række skarpe protester fra EU-Kommissionen samt fra AI-kæmpen Nvidia og brancheforeningen Semiconductor Industry Association (SIA). Det skriver tech-mediet Toms Hardware.

De fleste EU-lande forfordeles

Kun 10 ud af EU’s 27 lande vil få såkaldte ’Tier 1’-status, som giver dem næsten fri adgang til de amerikanske AI-chips.

Heriblandt er Danmark, Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Norge, Sverige og Tyskland.

Tier 1 lande vil dog skulle efterleve en række sikkerhedskrav, såsom at holde 75% af deres regnekraft inden for Tier 1-lande og må alene prede resten på flere Tier 2-lande uden at koncentrere mere end 7% i ét land.

De øvrige EU-medlemsstater havner i Tier 2, med en grænse på 50.000 GPU’er fra 2025 til 2027.

Disse lande vil dog kunne ansøge om at blive godkendt til yderligere kapacitet, hvis de opfylder amerikanske krav.

De nye regler kritiseres af EU-Kommissionen som påpeger, at EU er en økonomisk partner, ikke en sikkerhedsrisiko, mens der opfordres til en konstruktiv dialog med den kommende amerikanske administration.

De nye amerikanske restriktioner er dog primært rettet mod lande som Kina og Rusland, der nu får sværere ved at skaffe avancerede AI-chips.

De omstridte restriktioner vil træde i kraft 60 dage efter annonceringen.