Brugere af Microsoft Office 365 i Vesteuropa oplever, at tjenesterne i øjeblikket i kan tilgås og at login-credentials ikke kan genskabes.
Bag login-udfald er et problem med selskabets multifaktor-sikring (MFA, Multi Factor Authentication), oplyser Microsoft, skriver sikkerhedsmediet Bleeping Computer.
”Brugere kan have problemer med at tilgå visse Microsoft 365 apps når de benytter sig af MFA login,” bekræfter selskabet i en incident-varsel.
”Vi omdirigerer trafikken til en alternativ fungerende infrastruktur, mens vi fortsætter med at finde roden til problemet,” lyder det yderligere.
Det er alene brugere som benytter sig af den sikre MFA-metode til at logge ind, som oplever problemet.
Udfaldet er ifølge Microsoft siden blevet fejlrettet.
”Vi har foretaget en omfattende overvågning hvor vi kan se, at servicen er stabil og kan nu klarmelde dette incident.”
Her specificerer selskabet, at de berørte brugere alene befinder sig i Vesteuropa, ved tilgang af Microsoft 365 apps via MFA-autorisation.
Det er ikke mere end få uger siden, at Microsoft har oplevet udfald i sine 365-tjenester. Op mod julen forårsagede en fejlagtig deaktivering af licenser en række fejlmeddelelser hos brugerne.