Det bliver måske fremover muligt – og tilladt – at tale i telefon under din flyvetur, præcis som du ville gøre på landjorden.
Det er EU, der nu vil muliggøre ”udbredt udrulning af 5G-tjenester” på fly ved at sikre de nødvendige frekvenser, der skal gøre beslutningen mulig.
Det fremgår af en meddelelse fra EU-Kommissionen, beretter Bloomberg.
Beslutning betyder, at der vil være konstant mobilforbindelse, hvilket vil gøre det muligt at foretage og modtage telefonopkald, sende beskeder og bruge data, som man ville gøre det på landjorden – men i stedet i 10 kilometers højde.
EU-Kommissionen vil dedikere særlige frekvenser, som vil gøre tiltaget muligt. Det skal samtidig være muligt for både 5G-teknologi og tidligere mobilteknologier at kunne kommunikere fra flyet.
Flyene skal i den forbindelse der installeres særligt udstyr. Det drejer sig om det, der kaldes pico-cell, der er en slags miniudgave af en mobilmast, der dækker et mindre område end en almindelig mobilmast.
Ved hjælp af denne mini-mast, der forbinder flyets netværk med jorden via satellitter.
Ifølge Thierry Breton, der er fransk EU-kommissær, vil 5G give innovative tjenester til folk og vækstmuligheder for europæiske virksomheder.
I 2020 smed den amerikanske føderale kommunikationskommission et lignende forslag, der skulle tillade telefoni og datatjenester under flyveturen, i skraldespanden. Det skete efter stor modstand fra både piloter og andet flypersonel med henvisning til sikkerheden.