Artikel top billede

Særlig dansk test tirsdag: Skal gøre hacking af computere og apps umulig

Tirsdag skal Danmarks Tekniske Universitet og Niels Bohr Institut gennemføre en helt særlig test, der skal vise, hvordan kvantekryptering kan finde reel anvendelse og gøre hacking af digital kommunikation umulig.

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og Niels Bohr-instituttet skal tirsdag gennemføre en helt særlig test.

De skal nemlig afprøve en helt ny form for kryptering, der gør digital kommunikation umulig at hacke.

Det skriver Niels Bohr Institut (NBI) i en pressemeddelelse.

Den nye kryptering, der kaldes kvantekryptering, kan på sigt betyde, at det bliver umuligt at hacke computere, apps og kreditkort.

Digital kommunikation beskyttes i dag af kryptering, men problemet er, at denne kryptering kan brydes af en kvantecomputer.

Peter Lodahl, der er professor i kvanteoptik på Niels Bohr Institutet, forklarer, at en kvantecomputer kan løse opgaver, klassiske computere ikke kan, og at de ikke skal ses som computere på steroider.

Kvantecomputere skal snarere ses, som computere, der er fundamentalt anderledes og regner på en fundamentalt anden måde.

Og hvor kvantecomputere kan hacke almindelig kryptering af digital information, så kommer den nye teknologi – kvantekrypteringen – på banen.

Kvantekrypterings-teknologien, som forsøget med videoforbindelsen tirsdag handler om, er en helt ny og anderledes metode at sikre digital kommunikation fuldkomment.

"Det er ikke noget, vi antager, at der ikke kan brydes. Det er noget vi kan bevise ikke kan brydes," siger Peter Lodahl.

Tirsdagens test er det første skridt i retning af at vise, at teknologien kan finde reel anvendelse og skal testes på en videoforbindelse mellem DTU i Lyngby og NBI i København. En videoforbindelse der vel at mærke ikke kan hackes.

"Det er den ultimative måde at sikre digital information på og derved sende beskeder, der ikke kan hackes," siger Peter Lodahl.

"I første omgang vil det nok mest være til specialiseret anvendelse, fordi det stadig er en dyr teknologi. Så det vil være i tilfælde, hvor der er brug for ultimativ sikkerhed," lyder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere