Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det seneste klima-topmøde, COP27 er netop overstået i Egypten, og globalt samarbejde om løsninger og ansvarstagen er mere presserende end nogensinde.
Uret tikker, og klimaforandringerne er efterhånden et nutids- og ikke længere et fremtidsscenarie:
I de senere år er flere lande blevet hårdt ramt af både tørke og oversvømmelser, fra vandmasser i Tyskland og Pakistan til manglende nedbør og tårnhøje efterårstemperaturer i Sydeuropa såvel som rekordvarme herhjemme.
Det har både enorme menneskelige, miljømæssige og ikke mindst økonomiske konsekvenser.
Det er derfor ikke så mærkeligt, at ”climate risk”, klimarisiko, er blevet en data- og analysedisciplin i sig selv, der breder sig hastigt i erhvervslivet, ikke mindst blandt aktører i investerings- og forsikringsbranchen.
I rapporten Banking 2035 fra the Economist, optegnes et scenarie, hvor man med mod og et bredt sektorsamarbejde kan bane vejen for nul-emissioner i 2050, baseret på datadrevne indsigter fra nye analysemodeller og håndtering af klimarisici.
Erhvervsliv og regeringer enige om AI som klimaværktøj
Villigheden til at bruge dem, og viden om analytiske løsningers rolle i at bane vejen, er voksende.
Ifølge en analyse fra Boston Consulting Group mener 87 procent af de adspurgte globale offentlige og private klima- og AI-ledere, at avanceret analyse og kunstig intelligens, er nyttige værktøjer i kampen mod klimaændringer.
Derudover svarede 67 procent af respondenterne i den private sektor, at de ønsker, at regeringerne skal gøre mere for at støtte brugen af kunstig intelligens i kampen mod klimaændringer.
Men også overnationale enheder som eksempelvis The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) peger på nødvendigheden af at bruge avancerede analytiske værktøjer som led i den kæmpe indsats, der ligger foran os for at bremse den farlige kurs, vores planet er på. UNESCO er indgået i alliancen AI for the planet sammen med flere private aktører samt FN enheder.
Globale mål
Lige som ingen af os mennesker nok rigtigt kan forstå, hvordan summen af vores handlinger og forbrug over lang tid kan ødelægge vejrsystemer, årstidskarakteristiska og endog golfstrømme, kan ingen menneskelige hjerne gennemgå de mængder af vigtig klimadata der ligger og omsætte det til anvendelige forslag til forandring.
Derfor må vi sætte fart på implementeringen af de nødvendige systemer, vidensdeling og uddannelse, på en global skala.
Heldigvis er der fremsynede forskere og private aktører som forsøger at gøre netop det.
Et eksempel er Climate Change AI, hvor både ingeniører, entreprenører, investorer, civilsamfundsaktører og andre forsøger at sætte machine learning og AI i arbejde for at skabe både indsigt og løsninger.
Det giver mig håb for fremtiden, når jeg ser unge mennesker af vidt forskellig baggrund samles om denne sag.
De har udgivet flere rapporter med anbefalinger, blandt andet på bestilling af GPAI, en sammenslutning af 25 lande inklusive store lande som Brasilien og USA, men også Danmark.
Vi kan stadig nå at gøre noget. Som individer, som it-kyndige, som virksomheder og som samfund.
Lad os sætte i gang.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.