En milliard euro. Svarende til 7,5 milliarder kroner.
Så meget vil Amazon i Europa over de kommende fem år investere i indkøb af el-biler og energi-venlige pakke-hubs.
Pengene skal gå til elektrificering af selskabets meget omfattende flåde af lastbiler og andre køretøjer i Europa, ligesom Amazon vil ændre en del i den måde, som pakkerne i dag håndteres.
Der er tale om mange penge, og Amazon håber da også, at den massive investering vil kunne sætte ekstra skub i innovationen i den europæiske transport-sektor.
Blandt andet håber Amazon, at investeringen kan føre til udbygning af offentlige ladestationer i Europa.
Amazon har i dag omkring 3.000 elektriske køretøjer i drift i Europa. Ifølge selskabet leverede de 100 millioner pakker i 2021.
Det er planen, at dette antal skal være mere end tredoblet om nogle få år, i det Amazon sigter efter at have 10.000 elektriske køretøjer i drift i Europa allerede i 2025.
Blandt dem skal være 1.500 regulære lastbiler, som Amazon anvender til de såkaldte middle mile shipments - altså transport fra lager til pakkehubs.
Amazon sigter efter at have CO2-neutral i 2040.