Onsdag morgen amerikansk tid svinger Meta den helt store fyrings-hammer.
Selskabet, der blandt andet ejer Facebook og Instagram, påbegynder her den største fyringsrunde i virksomhedens histore.
På et møde tirsdag forklarede CEO Mark Zuckerberg overfor hundrevis af ledere fra Meta, at han var ansvarlig for den situation, selskabet var havnet i. Han havde begået nogle fejltrin, hvor hans overoptimisme havde ledt til 'overhyring' af medarbejdere, lyder det ifølge Reuters.
Facebook-stifteren beskrev, at der ville være nedskæringer bredt i organisationen, men specifikt blev rekruttering- og forretnings-afdelingen nævt, som steder der ville blive ramt af fyringer.
Lori Goler, Metas HR-direktør, har oplyst, at medarbejderne, der mister deres job, vil få mindst fire måneders løn i fratrædelsesordning.
I slutningen af september havde Meta 87.000 ansatte.
I 2020 og 2021 ansatte selskabet 27.000 nye medarbejdere, og alene for de første 9 måneder af 2022 er der blevet ansat over 15.000.