Elon Musks vilde påstand: Cybertruck kan bruges som en båd
Teslas og Elon Musks længe ventede elbil, den afsindige ’Cybertruck’ skulle have endnu en feature, som man ikke finder i almindelige biler.
Ifølge rigmanden og administrerende direktør for selskabet, skulle den eldrevne pickup truck med det særegne design i rustfrit stål, være så vandtæt, at den kan fungere som båd.
Ifølge et tweet fra rigmanden er bilen endda i stand til at krydse et hav, forudsat at sejlturen ikke varer alt for længe.
”Cybertruck bliver vandtæt nok til, at den kortvarigt kan fungere som båd, så den kan krydse floder, søer og endda hav, hvis bølgegangen ikke er voldsom,” lyder det.
Elon Musks besked kommer i kølvandet på, at over en million hjem i delstaten Florida er blevet oversvømmet efter at orkanen Ian har skabt massive oversvømmelser og stormflod.
Inden der kan gøres håb om at krydse floder og søer i en elbil, mangler Tesla at levere de første Cybertrucks til de over en millioner forudbestillinger købere har foretaget.
Efter oprindeligt at være sat til levering fra 2021, er salgsdebuten blevet udskudt af flere omgange.
Cybertruck er ifølge seneste besked fra selskabet sat til at gå i produktion en gang i midten af 2023.
BMW fremviser sin hidsigste plugin-hybrid nogensinde: XM
El og V8-motorer kan godt få lov at sameksistere i BMW’s M-performance-afdelings første plugin-hybrid.
I BMW’s hidsige store SUV kaldet XM, mødes både en ottebenet benzin-motor og en elmotor, som begge gemmer sig bag nogle af BMW’s mest excentriske næsebor i kølergrillen. Tilsammen får motoren lov til at levere op til 738 hestekræfter og 800 Nm
Det er nok til at levere eksplosive accelerationer fra 0 til 100 på under 4,3 sekunder – hvor den hidsigste ’Red Label’ udgave forventes at være endnu kvikkere.
Som elbil loves der op til 89 kilometers rækkevidde af de små 200 hestes elmotor og et 25 kWh batteri.
Selve kabinen giver plads til fem personer, mens der i bagsmækken er plads til 527 liter bagage, eller 1.821 liter med bagrækken slået ned.
XM får salgsdebut i 2023, men kan konfigureres allerede nu på BMW's hjemmeside.
Apples Ultra-ur får med hammeren – uret overlever, modsat bordet
Apples nyeste smartwatch, Watch Ultra, skulle være mere hårdfør end nogensinde, hvilket bliver bevist, da en YouTuber i videoseance forsøger at smadre Apples nye ur til døde.
Tortur-seancen foregår med en hammer, hvor det lykkedes uret at klare gentagne direkte slag med en massiv hammer, før det til sidst splintrer.
Før skærmen på uret bukkede under, blev det underliggende bord mere medtaget end uret, ved at give efter flere steder.
Inden skærmen splintrede, fik uret dog taget så meget skade, at det ikke kunne tænde, hvilket indikerer, at nogle indre komponenter gave efter, mens det ydre holdt stand.
Bag Apple Watch særligt hærdede ydre er en ny titanium-baseret legering til huset og en skærm dækket af kraftigt safirglas.