Op mod 94.000 boligejere er blevet snydt for vigtige informationer i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger af deres bolig.
Det skyldes blandt andet et dødt link og manglende information om en skarp bagkant, som boligejerne ikke er blevet gjort bekendt med.
Det beretter DR.
Døde links
Førhen sendte Vurderingsstyrelsen, der hører under Skatteministeriet, alle informationer til boligejernes e-boks.
Det ændrede man dog i foråret, hvor man skiftede til løsning, hvor styrelsen kun sender et en kort besked og et link.
Linket har haft til opgave at føre modtageren videre til deres ejendomsvurdering, hvor de kan klage over fejl og mangler om grundlaget for vurderingen.
Og det er altså i den sammenhæng, at fejlen med de døde links er opstået.
En vigtig detalje, der ikke fremgår af teksten i beskeden på e-boks, som de 94.000 boligejere har fået, er, at de har fire uger til at klage over vurderingerne.
Denne information fremgår kun, hvis man kan komme videre via det medsendte link.
Hvis det medsendte link ikke virker, har det derfor været noget nær umuligt for ejerne at tilgå ejendomsvurderingen og klage over grundlaget for vurderingen af deres bolig.
Derfor har flere boligejere overset deadlinen, fordi det medsendte link ikke har fungeret, hvilket potentielt kan betyde, at de ikke har kunne klage over vurderingen af deres bolig, som i sidste ende kan betyde, at de skal betale mere i skat.
I en mail til DR har Vurderingsstyrelsen bekræftet, at man er klar over fejlen med de døde links i e-boks.