Der er store problemer de de it-systemer, der skal håndtere boligskatter og ejendomsvurderinger fremover, skriver Altinget.
Mediet har fået indsigt i interne dokumenter, der viser en række problematiske forhold.
Det handler blandt andet om manglen på en klar plan for projektet, manglende overordnet styring af projektet med 500 it-folk og fraværet af en "resultatetorienteret kultur," fremgår det.
Gennem de sidste syv år har hundrevis af it-ansatte arbejde på det nye system, der skal modernisere vurderingen af ejendommes værdi og opkrævning af boligskatter.
Det nye systemer udvikles under Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der hører under skatteminister Morten Bødsovs (S) ressortområde. Ministeren har ikke ønsket at stille op til interview med Altinget.
Ministeriet har i stedet skrevet til mediet i en kommentar, at de ikke kan "genkende det billede af projektet, som Altingets artikel beskriver."
Boligskattesystemet, der er blevet udskudt ad flere omgange, har indtil videre kostet over en milliard kroner, hvilket er fem gange mere end det oprindelige estimat.
De interne dokumenter viser desuden, at der stadig mangler et troværdigt estimat af den endelige pris samt at der ikke vurderes at være en præcis beskrivelse af projektet, skriver Altinget.
Rammer langt over budgettet
I slutningen af maj 2021 kom det frem, at det omstridte it-system til ejendomsvurdering havde brug for endnu en kapitalindsprøjtning.
Det fremgik af et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, hvor skatteminister Morten Bødskov (S) anmodede om et yderligere trecifret millionbeløb til videreudvikling af it-ejendomsvurderingssystemet i andet semester af 2021.
Oprindeligt blev det reviderede it-system til ejendomsvurderinger skønnet til at løbe op i 81,8 millioner kroner, dengang projektet blev skudt i gang i 2015.
Siden er det blevet udskudt flere gange, mens budgetrammen er skredet med over 1000 procent til over 1,1 milliard kroner.
Systemet har været på tegnebrættet siden 2013.