Artikel top billede

Forsinket ejendomsvurderingssystem sender nu de første nye ejendomsvurderinger ud

Vurderingsstyrelsen har i dag sendt de første nye ejendomsvurderinger ud til danske boligejere, efter at udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem har været undervejs siden 2014.

De første boligejere har i dag, 21. oktober, modtaget nye ejendomsvurderinger.

Vurderingsstyrelsen oplyser i en meddelelse, at ejerne af op mod 50.000 boliger over de kommende knap to måneder vil modtage deres nye ejendomsvurderinger.

Efter nytår vil yderligere op mod 100.000 ejendomme modtage nye ejendomsvurderinger. Og i andet halvår af 2022 påbegynder Vurderingsstyrelsen sagsbehandling af vurderingerne for de cirka 700.000 resterende parcel- og rækkehuse.

Det skriver Vurderingsstyrelsen i en meddelelse.

Det er første gang siden 2011, at der er kommet nye ejendomsvurderinger på gaden, da de offentlige ejendomsvurderinger har været videreført siden 2011, mens arbejdet med det nyt ejendomsvurderingssystem har været undervejs.

Af de nye ejendomsvurderinger fremgår både ejendomsværdi og grundværdi for boligen.

Oplysningerne skal bruges som beskatningsgrundlaget for betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld.

Regningen er vokset og vokset

Udviklingen af ejendomsvurderingssystemet, der skal automatisere behandlingen af ejendomsvurderinger, har stået på i adskillige år med store udfordringer.

Mens it-systemet er blevet udskudt hele seks gange, er regningen blot vokset og vokset.

Senest kom det frem i slutningen af maj 2021, at det omstridte it-system havde brug for endnu en kapitalindsprøjtning.

Det fremgik af et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, hvor skatteminister Morten Bødskov (S) anmodede om et yderligere trecifret millionbeløb til videreudvikling af it-ejendomsvurderingssystemet i andet semester af 2021.

Oprindeligt blev det reviderede it-system til ejendomsvurderinger skønnet til at løbe op i 81,8 millioner kroner, dengang projektet blev skudt i gang i 2015.

Siden er det blevet udskudt flere gange, mens budgetrammen er skredet med over 1.000 procent til over to milliard kroner.

Systemet har været på tegnebrættet siden 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere