Thomas Flarup har været i Forsvaret. Han har haft lederstillinger i TDC og KMD. Og så var han en periode konsulent hos Boston Consulting Group.
Han står nu i spidsen for den danske cyberdel af Forsvarets Efterretningstjeneste Center for Cybersikkerhed, som han tiltrådte 1. maj.
Posten overtog han fra Thomas-Lund Sørensen, der forlod posten for næsten et år siden.
Og i Finans kortlægger Flarup nu, hvor i Danmark de største bekymringer for cybersikkerhed ligger lige nu.
"Jeg ved, at der bliver arbejdet rigtig godt med det i mange bestyrelser og direktioner," lyder det fra Flarup.
"Men jeg kan have en bekymring om, at man særligt i mindre og mellemstore virksomheder ikke har et reelt billede af cyber-risici, for eksempel sandsynligheden for et cyberangreb og hvor stor impact, det kan have."
I 2016 lød advarslen fra Flarups forgænger, at de danske virksomheder ikke tog cybertruslen alvorligt nok.
Men både opfattelsen af cybersikkerhed og cybertruslerne har ændret sig meget siden dengang, mener Flarup. I takt med at truslen er blevet mere synlig i form af særligt ransomware-angreb, er virksomhederne begyndet at vågne op.
Her hjemme har en lang række danske virksomheder fået netop denne kriminelle tendens at føle.
Det kan du læse mere om her: