En alvorlig sikkerhedsbrist i Apples styresystemer til iPhones, iPads og Macs gør, at Apple nu opfordrer brugerne til snarest at få opdateret deres enheder.
I dokumentationen til seneste softwareopdatering til iOS version 15.6.1 fra den 17. august, fremgår det, at en nuldags-sikkerhedstrussel til iPhone og iPad styresystemets ’kernel’ allerede kan være misbrugt.
Sårbarheden og fejlrettelsen er møntet alle iPhones 6s eller nyere, alle iPad Pro modeller, iPad Air 2, iPad mini 4 samt iPad 5. generation og nyere.
Sårbarheden er tildelt navnet CVE-2022-32894.
Med tilfejlrettelsen er en lapning af en anden nuldags-sårbarhed til selskabets browser-software, webkit, der blandt andet driver selskabets Safari-browser frem: CVE-2022-32893.
For begge sårbarheder gælder, at hackere vil kunne afvikle arbitrær kode på de berørte enheder, når sårbarhederne udnyttes.
Berører også Macs
Sårbarheden er efterfølgende også blevet fejlrettet i selskabets styresystemet til Mac-enheder, såsom Macbook og iMac.
Denne følger med opdateringen til MacOS Monterey 12.5.1, som ligeledes lapper sikkerhedshullerne henholdsvis kernel og webkit, som udnyttes af styresystemet og Safari-browseren.
En opdatering til Safari-browseren har siden 18. august også været tilgængelig.
Myndigheder: Hackere kan overtage din enhed
Sårbarhedens natur får cybersikkerhedseksperter og myndigheder til at slå alarm, skriver finansmediet CNN Business.
Fra den amerikanske regerings cybersikkerheds og infrastruktur myndighed CISA, lyder advarslen, at: ”en angriber kan udnytte disse sårbarheder til helt at overtage enheder.”
Ovenpå varslingen opfordrer myndigheden brugere til at hente og installere opdateringen snarest muligt.
Opdateringen til din Apple-enhed finder du under ’Indstillinger’ app’en, under menu-punktet generelt hvor du finder undermenuen ’Software-opdateringer’.