Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Forleden dag åbnede jeg den digitale version af dagbladet Børsen og så to komplet modsatrettede historier placeret lige ved siden af hinanden.
Medico-selskabet Ambu nedjusterer og massefyrer, mens Mærsk forventer et overskud på 269 mia. kr og belønner aktionærer big time.
Oplevelsen fik mig til at tænke på den tid, vi lever i.
Det er helt vildt, hvor uforudsigelig verden er blevet. Stigende inflation, ulmende recession, pandemi, krig og buldrende geopolitisk tordenvejr i horisonten.
Markeder lukker, forsyningskæder hopper af og medarbejdere siger op. Naturligvis skaber det anderledes præmisser for at drive virksomhed og for ledelse i bredeste forstand.
Den nye konkurrenceevne
Risikoledelse er virkelig kommet i rampelyset, og på den lidt længere bane er relationen mellem planlægning og virkelighed forrykket.
Alt kommer til at foregå i kortere cyklusser.
Konkurrenceevne bliver i stadig højere grad evnen til hurtigt at forstå den nye krise eller mulighed, evnen til at eksekvere i det nye scenarie og evnen til at immunisere forretningen over for forudsigelige og uforudsigelige kriser.
Beton er den rene gift
I it-domænet har en række af tidens varmeste buzzwords og visioner fokus på at skabe manøvrerum og fleksibilitet: Microservices, open source, cloud, composable architecture, agile og så videre har som et underliggende mantra at løsne bindinger og frisætte systemlandskabet.
Digital infrastruktur støbt i beton er naturligvis den rene gift i en verden, der er gået agurk.
Faktisk er digitalisering nok det sidste sted, virksomhederne skal spare, når verdens uforudsigelighed er på all-time high.
Styrk sanseapparatet
For det første har ledelsen brug for et solidt overblik over fakta og realiteter.
I en krisetid skal virksomhedens sanseapparat åbnes helt op.
Vi må vende os mod den teknologi og de processer, som fremskaffer den relevante information. Det handler om forretningsmæssig reaktionstid.
For det andet skal vores dataunderstøttelse og forretningsprocesser have størst mulig fleksibilitet.
Vi får brug for at ændre processer, produkter og kunderelationer. Det handler om time-to-market og evnen til at eksekvere i en ny situation.
Data til CO2-regnskabet
Endelig må vi ikke glemme, at verden er gået agurk på den korte bane, mens vi på den lange bane står med et presserende behov for en grøn omstilling.
Også i denne kontekst får vi brug for nye data, og de skal føre mod en nærmest komplet ny bogføring og bundlinje i klodens CO2-regnskab.
Både virksomheder og forbrugere skal kende klimaaftrykket af deres beslutninger, og det er igen en opgave, som kun kan løses med data.
Klog digitalisering
Når alt er så uforudsigeligt, får vi brug for at efterse og gennemlyse organisation og værdikæder med røntgenstråler.
Det rigtige kan være at skære ned, skære fra eller opruste. Hvordan kan du bistå ledelsen med at træffe de rigtige dispositioner?
Pilen peger på klog digitalisering og brug af data.
Når det strammer til, bør det ikke være investeringen i digitalisering, som står for skud. Tværtimod.
Sæt yderligere på fokus på it-understøttelsen af videncentriske processer. Og her spiller den ansvarlige for data og analytics en nøglerolle.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.