Artikel top billede

(Foto: Folketinget/Henrik Sørensen)

Enhedslisten vil have særligt nævn til at holde øje med ulovligt indhold hos techgiganter

Der er behov for et statsligt nævn, der kan holde techgiganter som Facebook, Google og Youtube ansvarlige for ulovligt indhold på deres platform. Det mener Enhedslisten i et nyt politiske udspil.

Senere på efteråret inviterer regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i front til forhandlinger om techgiganternes rolle og de sociale mediers ansvar i vores samfund.

Allerede nu er Enhedslisten klar til at spille den første politiske bold.

Partiet foreslår helt konkret, at der oprettes et statsligt nævn, der kontrollerer og holder giganter som Facebook, Google og Youtube ansvarlige for ulovligt indhold på deres platforme.

Det fortæller Enhedslistens retsordfører Rosa Lund til Politiken i morgenens avis.

Rosa Lund peger på, at de sociale medier er underlagt markedsmekanismer, som er problematiske i forhold til deling af ulovligt indhold - da de jo tjener penge på folks opmærksomhed.

"Vi skal tage magten tilbage fra techgiganterne. Jeg siger ikke, at de sociale medier spekulerer i at have ulovligt indhold på deres sider, men jeg siger, at de har en grund til at lade det ligge så lang tid som muligt," siger hun til Politiken.

Et statsligt nævn skal ifølge Enhedslisten holde techgiganterne ansvarlige for indholdet på deres platforme og samtidig vurdere, hvilket indhold, der skal have lov at være på platformene.

Såvel SF, Radikale Venstre og Facebook selv er positivt indstillet over for rettighedsnævn, der kan føre opsyn med giganterne.

Facebooks politiske chef i Norden, Martin Ruby, fortæller til Politikken, at Facebook generelt gerne ser flere regler på området, men afviser på det kraftigste, at Facebook spekulerer i at lade ulovligt indhold.

Regeringen er klar til at drøfte partiernes forskellige forslag til efteråret, men er for nu ikke sikker på, at et statsligt nævnt er den rigtig løsning blandt andet med henvisning til, at det er virkelig meget indhold, der skal ses igennem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis