Chipmanglen fylder gevaldigt for både teknologiproducenter verden over og for masser af brancher, som fremstiller produkter, hvor chips er en uundværlig del.
Og der går næsten ikke en dag uden nye meldinger om konsekvenser af mangelsituationen.
Nu melder topchefen for IBM, Jim Whitehurst, sig i koret, som forudser, at det vi gå nogle få år, før situationen bliver bedre. Det skriver BBC.
Krisen, som nogle har døbt ‘chipageddon’, betyder, at IBM nu vil ty til alternativer.
“Vi er nødt til at genbruge chips, og så må vi forlænge levetiden for visse computerteknologier. Desuden vil vi accelerere investeringer i ny produktionskapacitet”, siger Jim Whítehurst.
IBM udvikler selv chips og chipteknologier, men selve produktionen foretages på licens af selskaber som Intel, TSMC og Samsung.
Den aktuelle chipmangel skyldes en række omstændigheder - men først og fremmest corona-pandemien og en efterfølgende voldsomt stigende efterspørgsel på tv, spillekonsoller og andre fornødenheder til at tøjle kedsomheden under pandemien.
Tidligere har både Dell og B&O meldt ud, at de savner chips: