Artikel top billede

(Foto: Ford)

Bilselskabet Ford vil etablere egen chip-produktion i kølvandet på chip-krise

Den store bil-producent Ford vil etablere egen chip-produktion i samarbejde med chip-giganten GlobalFoundries.

Bil-kæmpen Ford vil ind i chip-branchen som producent af chip og er godt i gang med at undersøge mulighederne for at etablere eget chip-selskab.

Det sker som en direkte konsekvens af den langvarige mangel på mikrochip, som ikke mindst bil-producenterne er stor-aftagere af.

Ford har været alvorligt ramt af mangel på mikrochip i et helt år, hvilket har betydet, at selskabet har måtte drosle markant ned for dets produktion af biler.

Ford indgår nu et såkaldt strategisk samarbejde med chip-selskabet GlobalFoundries om udvikling og produktion af chip.

Ifølge Wall Street Journal kan aftalen på sigt føre til, at de to selskaber vil opbygge chip-produktion lokalt i USA.

Ford har hovedkvarter i bydelen Dearborn i Detroit i det nordlige USA.

Ifølge selskabet vil fuld kontrol over design, udvikling og produktion af chip give mulighed for at forbedre flere af bilernes vigtige funktioner - herunder de selvkørende funktioner, batteri-systemer og lignende.

“Vi føler, at vi har mulighed for at booste både vores produktperformance og vores teknologiske uafhængighed på samme tid,” meddeler Ford til Wall Street Journal.



White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering