Artikel top billede

Nordkoreanske hackere har forsøgt at stjæle Pfizers vaccine-opskrift

Medicinalgiganten Pfizer har været udsat for flere nordkoreanske hackerangreb, lyder det fra nabolandet Sydkorea. Det er endnu uvist, om hackerne har haft succes med at stjæle informationer om Pfizers corona-vaccine.

Nordkorea har iværksat cyberangreb mod medicinalgiganten Pfizer i et forsøg på at stjæle information om corona-vacciner og -behandlinger.

Det oplyser Sydkoreas efterretnignstjeneste, skriver Reuters.

Det er uklart, hvornår Pfizer er forsøgt angrebet, og om de nordkoreanske hackere har haft succes med at stjæle informationer.

Pfizer selv har ingen kommentarer til Reuters.

I en meddelelse til Computerworld fortæller Kaspersky, at hackergruppen, Lazarus, der har tætte forbindelser til Nordkorea, står bag angreb mod Pfizer.

"Som vi tidligere har rapporteret, har Lazarus-gruppen tidligere angrebet COVID-19-vaccinerelaterede organisationer. Siden offentliggørelsen af vores indledende forskning 20. december har vi holdt øje med deres aktiviteter rettet mod COVID-19 vacciner. Vi kan bekræfte, at det farmaceutiske selskab, der er knyttet til vores tidligere forskning, ikke er deres eneste mål. Der er flere mål," udtaler Kasperskys it-sikkerhedsefterforsker Seongsu Park, der efterforsker Lazarus.

Kaspersky kan ikke fortælle mere om de potentielle "yderlige mål", da efterforskningen stadig er i gang.

Hacker-angrebet mod Pfizer kommer efter, Sydkorea i 2020 blev mistænkt for at stå bag angreb mod systemer hos mindst ni sundhedsvirksomheder såsom Johnson & Johnson, Novavax og AstraZeneca.

Læs også: Microsoft: Mere end 1.000 programmører har været med til SolarWinds-hack - det 'mest sofistikerede angreb nogensinde'

Sydkoreas efterretningstjeneste (NIS) meddeler, at det har forhindret flere forsøg fra sin nabo på at hacke sig ind i sydkoreanske virksomheder, der udvikler corona-vacciner.

Nordkorea forventes at modtage næsten to millioner doser af AstraZeneca- og Oxford-vaccinen i første halvdel af 2021 gennem de4t såkaldt COVAX-vaccinedelingsprogram.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere