Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Nu har IBM fået fart på cloud-omstillingen: Nyt regnskab overgår forventningerne

En voksende cloud-forretning og opkøbet af Red Hat betyder, at IBM i det seneste kvartal har overgået børsanalytikernes forventning.

Fremgang i cloud-forretningen betyder, at IBM i det seneste kvartal har været i stand til at øge omsætningen.

Dermed overgår det amerikanske selskab analytikernes forventninger.

Det fremgår af selskabets kvartsregnskab, der blev offentliggjort tirsdag aften.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters voksede IBM’s cloudforretning således med 21 procent til 6,8 milliarder dollar i det netop overståede kvartal.

Selskabets samlede omsætning voksede med beskedne 0,1 procent til 21,8 milliarder dollar, men det er dog stadig bedre end analytikernes forventning, der lød på en nedgang på en procent.

Dermed ser det ud til, at IBM’s omstilling til en cloudbaseret forretningsmodel bærer frugt.

Her har IBM især fokus på markedet for hybrid-cloud, hvor virksomheder kan kombinere private cloudservere og offentlige clouds fra eksempelvis Amazon Web Services og Microsofts Azure.

Læs også: IBM køber open source-ikonet Red Hat - betaler 225 milliarder kroner for selskabet

Milliard-opkøb bidrager til fremgang

Som led i selskabets omstilling til en cloudbaseret forretningsmodel har IBM gennem de seneste år foretaget flere opkøb, hvor det mest markante er opkøbet af Linux-software-virksomhed Red Hat til 225 milliarder kroner.

Ifølge det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg stammer en del af IBM’s fremgang netop fra opkøbet af Red Hat, som i det seneste kvartal har bidraget med omkring en milliard dollar i omsætning.

Ifølge Bloomberg har IBM på grund af amerikanske regnskabsregler dog kun bogført de 573 milliarder dollar.

Det nye regnskab fik ifølge Reuters IBM's aktiekurs til at stige med fire procent.

Læs også: Disse it-aktier har gjort aktionærerne stenrige i 2019: Danske SimCorp og cBrain steget mere end 60 procent - mens andre danske it-firmaer har været dyre bekendtskaber




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere