Frankrig vil sælge ud af France Telecom

Den franske regering vil sælge aktier for op mod 43 milliarder kroner i France Telecom, der for få måneder siden solgte Orange Danmark. Efter salget vil regeringen have mindre end halvdelen af aktierne i teleselskabet. Pengene skal bruges til at betale af på statens enorme gæld, der overskrider EU's grænser.

Frankrig planlægger at sælge ud af statens aktier i teleselskabet France Telecom for at høvle af på statens gæld, der er større end det tilladte for EU's medlemslande. Det skriver Bloomberg.

I alt vil Frankrig sælge omkring 12,1 procent af aktierne i Europas andenstørste teleselskab, og salget skal indbringe op mod 43 milliarder kroner.

Efter salget vil Frankrig have mellem 41 og 43,5 procent af aktierne i selskabet.

Leverer dataforbindelser

France Telecom er i dag repræsenteret i Danmark gennem teleselskabet Orange og Equant, der leverer dataforbindelser og tjenester til multinationale selskaber.

Det franske selskab har dog solgt den underskudsgivende danske forretning i Orange til Teliasonera for knap 4,5 milliarder kroner, og de to selskaber afventer nu myndighedernes godkendelse.

Også den danske afdeling af Equant gik i minus sidste år, hvor det blev til et underskud på 11 millioner kroner efter store millionoverskud i perioden 2000 til 2002.

Den franske regering skriver i en meddelelse, at den trods salget af aktier i France Telecom stadig forventer at være en stor aktionær i teleselskabet på medium sigt.

Aktiesalget kommer efter, at 30 års statsunderskud har givet Frankrig en statsgæld, som udgør 63,7 procent af bruttonationalproduktet.

Ifølge Bloomberg vil Europa-Kommissionen fredag foreslå blødere regler for Frankrig og de fem andre EU-medlemmer, hvis statsgæld udgør mere end de tilladte 60 procent af bruttonationalproduktet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere