Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Generativ AI og store sprogmodeller repræsenterer et kæmpe potentiale for innovation og effektivisering for danske virksomheder, og organisationer.
Desværre er det ikke alle der føler at de er klar til at prøve kræfter med det, og påbegynde en ellers vigtig rejse ud i en ny helt måde at arbejde og tænke på.
En af de største barrierer er sikkerhed.
Det fulde potentiale af Generativ AI ses nemlig ofte først når det anvendes sammen med ens egne data og vidensbase.
For eksempel når en Chatbot (LLM) svarer ud fra dine specifikke tekstdokumenter i stedet for blot at svare generelt, og den dermed kan gå i detaljen på dit vidensområde eller domæne - ud fra dine data.
Det er utrolig nemt er at sætte en CustomGPT op på egne dokumenter, men der mangler vi sikkerhed/GDPR, skalerbarhed og evnen til at skræddersy løsningen, og indarbejde den i sine processer.
Som alternativ stod de mere enterprise-ready platforme som for eksempel Azure AI Services, der kan levere alle disse ting, men hvor investerings- og vidensbarrieren potentielt er for høj for mange – ikke mindst i SMV-segmentet.
Denne barriere sigter Erhvervshus Fyn nu på at fjerne for alle fynske virksomheder ved sammen med det danske it-konsulenthus Delegate - som jeg arbejder for - at bygge og tilbyde en platform, der kombinerer det bedste fra begge verdener under navnet ”RAG-Robotten - Sikker dialog med dine data”.
Platformen lever op til krav for GDPR regler og stærk sikkerhed, men er samtidig også utrolig nemt at komme i gang med, og vil i udgangspunktet være forbundet med ingen til minimal omkostning for deltagende virksomheder.
Det eneste, virksomhederne skal gøre, er at bede om adgang, og derefter logge ind på den tilhørende portal og lægge deres tekster op.
Så de får adgang til en chatbot, der svarer og giver indsigt på data baseret specifikt på de tekster, virksomheden har givet den at arbejde med.
Chatbottens ”widget” er nem at afprøve og sætte ind på egen hjemmeside, intranet eller hvor man måtte ønske at benytte den.
Den kan målrettes intern brug eller vendes ud mod egne kunder.
Man får også en API-adgang til samme chatbot, så man kan indarbejde den i deres egne processer, som en legoklods der nemt kan passes ind i det eksisterende.
Man får derved alle fordele og muligheder, men med minimal barriere hvad angår viden og økonomi.
Følgende overblik er et subjektivt skøn, men skal illustrere fordele og ulemper ved den nye platform holdt op mod populære tilbud som ChatGPT og Azure AI Services:
Fuldt ejerskab og kontrol i en platform som Azure AI Services og andre lignende enterprise-platforme er stadig det stærkeste svar på længere sigt, men pointen er, at når først de danske virksomheder er begyndt at lære at bruge teknologien, skal det være nemt for dem at overtage løsningen hos dem selv med fuldt ejerskab.
Erhvervshus Fyn sigter dermed ikke på profit eller at drifte en stor platform, selv om tilbuddet på sigt skal være åbent for alle.
I sidste ende er det en unik mulighed for de deltagende virksomheder for at starte rejsen mod at sikre deres fremtidige innovationspotentiale og konkurrencedygtighed ved at begynde at gøre sig bekendt med teknologien på en sikker og nem måde.
Så er man allerede godt på vej, når man på sigt etablerer en løsning i sit eget miljø.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.