Denne elbil er kinesisk – og den er bare en blandt flere, der kommer til Danmark
Der er ikke mange kinesiske biler at finde på de danske landeveje, men det kan hurtigt ændre sig i de kommende år, for hele tre kinesiske bilfabrikanter melder deres snarlige ankomst på det danske marked.
Nyeste udmelding står bilproducenten Byton for, som har i sinde at bringe sin elektriske SUV ’M-Byte’ til flere europæiske markeder herunder det danske. Bilen, som blev offentliggjort ved Frankfurts bilmesse får europæisk debut i 2020, først i udvalgte nøglemarkeder efterfulgt af det danske, skriver Finans.
Se også: Denne afsindige hyper-elbil kan tankes op på under 10 minutter
Unikt for den kinesiske elbil, bliver en kabine som får hele 48 tommers skærm tværs over cockpittet.
Bilen vil samtidig få mellem 71 og 95 kWh batteri til at drive enten en 268 eller 402 hestes elmotor frem. Iføleg producenten skulle det række til en rækkevidde på op til 440 kilometer (WLTP) og 0-100 km/t tider på ned til 5,5 sekunder.
Prisen vil debutere ved 45.000 euro, svarende til knap 338.000 kroner uden eventuelle danske afgifter.
To andre kinesiske bilproducenter står også overfor en dansk debut i de kommende år med deres respektive eldrevne SUV’er: Kinesiske MG med deres ’ZS EV’ samt Aiways med deres ’U5’.
MG ZS EV føres allerede nu i England til en debutpris på 25.000 britiske pund, mens Aiways U5 kan, ifølge netmediet Electrive, få en debutpris helt ned til 25.000 euro for en basismodel.
Det svarer til henholdsvis 212.000 og 187.000 kroner før eventuelle danske afgifter.
Mg'en får omkring 141 el-hestekræfter at arbejde med, mens U5 får 188 af slagsen. Den mindre ZS EV nøjes dog med at kunne tilbagelægge 263 kilometer (WLTP) på en opladning, mod op til 460 kilometer i Aiways U5 - målt efter den mere optimistiske NEDC-norm.
OnePlus løfter selv sløret: Sådan kommer vores nye flagskibsmobil til at se ud
Den kinesiske mobilproducent OnePlus har et større lanceringsevent i bedene 10. oktober hvor selskabet vil løfte sløret for sin efterårskollektion.
OnePlus’ administrerende direktør Pete Lau, synes dog indstille på at tyvstarte på offentliggørelsen ved at slippe nye billeder af den kommende OnePlus 7T topmobil ud denne uge, på selskabets forum.
På de officielle billeder ses det, hvordan OnePlus 7T vil få et trippelkamera, med tre moduler med brændevider svarende til 17, 26 og 51mm – altså ultravidvinkel, vidvinkel samt et telemodul. En kameraanordning som minder om den, der prydede forårets mere ambitiøse Pro-model.
Hvad telefonen, og en eventuel OnePlus 7T Pro, ellers vil byde på, er fortsat på rygtebasis. En ny stærkere Snapdragon 855+ processor samt 90Hz skærm blev tidligere på ugen rygtet, skriver the Verge.
Ud over den nye processor, vil der være forbedringer at finde i batteriet, som Pete Lau i et interview med Techradar lover, vil være 23 procent hurtigere end tidligere.
Læs også: OnePlus 7 Pro til test: Nu er selskabet i stand til at banke mobilverdenens giganter
Googles næste router vil lytte med
Et andet oktober-event der kan forventes store hardware-nyheder fra er Googles. 15. oktober vil søgegiganten løfte sløret for hvad der forventes at blive en kombineret mesh-router og Google Assistant højttaler.
Ifølge netmediet 9to5google vil Googles ’Nest Wifi’ mesh-routere få indbyggede mikrofoner og højtallere for at kunne levere stemmestyring som i Googles eksisterende Home-højttalere. Musikkvaliteten fra hybrid-højttaleren skulle ifølge mediets kilder være sammenlignelig med Googles Home mini-serie.
Googles kommende hybrid-enhed skulle udkomme i tre farvevarianter og kan indgå i et mesh-netværk med eksisterende Google Wifi enheder.
Den nye enhed vil blive ledsaget af lanceringen af søgegiganten efterårskollektion af Pixel-smartphones: Google Pixel 4 samt Pixel 4XL.