Artikel top billede

Bankdata ramt af nedbrud: Mindst fire danske mobil- og netbanker i problemer - se her om du er ramt

Kunder hos Sydbank, Jyske Bank og Alm. Brand oplever, at de har svært ved at tilgå bankernes net- og mobilbanker. Bankdata bekræfter fejlen, men understreger der ikke er tale om et større nedbrud. Selskabet kan endnu ikke give en tidshorisont for, hvornår driften bliver stabil.

Kunder hos Jyske Bank, Sydbank og Alm. Brand har hele fredag morgen rapporteret problemer med at tilgå de pågældende bankers net- og mobilbanker.

Derudover oplyser Sparekassen Sjælland-Fyn på Facebook, at banken også er ramt af nedbruddet.

Bankdata, der står bag it-systemerne for de tre bankers net- og mobilbanker bekræfter over for Computerworld, at der er et nedbrud, men understreger, at det ikke drejer sig om alle kunder i de fire banker.

"Lige nu er vores hold ved at undersøge, hvor alvorligt det er, og hvad vi gør ved det. Der er ikke tilbagemeldinger om, at alle er ramt. Jeg kan hverken be- eller afkræfte, at det drejer sig om alle kunder, men vi oplever kun, at det er sporadisk," siger Annette Ernst Lüdeking, presseansvarlig hos Bankdata til Computerworld, og tilføjer:

"Det er ikke hele systemet, der er ramt. Der er ikke tale om et major breakdown."

Endnu en bank ramt og flere kan være ramt

Bankdata driver it-systemer for 11 danske banker, og selskabet kan ikke afvise, at flere danske banker er ramt, men indtil videre, er der altså kun meldinger om, at det drejer sig om kunder hos Sydbank, Alm. Brand, Jyske Bank og Sparekassen Sjælland-Fyn.

Annette Ernst Lüdeking fortæller, at Bankdata endnu ikke ved, hvor lang tid det tager for de bankernes kunder kan opleve stabil drift igen, men understreger, at Bankdata plejer at udbedre fejlene inden for et par timer, når der ikke er tale om et stort nedbrud.

"Vi har ikke et stort nedbrud, så mit første bud er, at vi oppe igen i løbet af et par timer. Så hurtigt vi finder fejlen, kan vi lave en fejlretning på det. Det er noget, vi ordner ret hurtigt, men ret hurtigt er relativt, når man står som bankkunde og gerne vil hurtigt på. Det er selvfølgelig beklageligt," siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis