Kritisk sårbarhed i populær database

Open source-databasen Mysql indeholder en kritisk sårbarhed, som kan give ondsindede personer adgang, blot de kan gætte et brugernavn. Dermed er en standardkonfigureret server sårbar, fordi der vil være en administrator med brugernavnet root.

En kritisk sårbarhed i den populære open source-database Mysql kan give ondsindede personer adgang til databasen, oplyser firmaet NGS Software.

Sårbarheden gør det muligt at omgå valideringen af adgangskoder ved at sende en bestemt udformet pakke til serveren.

For at udnytte sårbarheden skal en person kende et gyldigt brugernavn. På en almindeligt konfigureret Mysql-server vil der eksistere en administrator med brugernavnet root.

Dermed kan en hacker sende en speciel pakke til serveren og få adgang udelukkende ved at kende brugernavnet root uden at kende adgangskoden.

Ved at omdøbe standardkontoen root kan man derfor gøre det vanskeligere at udnytte sårbarheden.

- En af forudsætningerne for at udnytte denne sårbarhed er, at man bruger et typisk brugernavn. Men det nytter ikke at omdøbe root til noget andet, som er nemt at gætte, siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

Sårbarheden findes i Mysql version 4.1 og frem til 4.1.3, hvor den er rettet. Den er også rapporteret i version 5.0, hvor den dog ligeledes er rettet i den seneste version.

Mysql er en af verdens mest populære databaser, som specielt har vundet stor udbredelse i open source-kredse.

Databasen distribueres under en licens, som gør den gratis for en lang række ikke-kommercielle brugere.

Mange virksomheder benytter dog også databasen, fordi den har opbakning fra et stort korps af udviklere.

Relevant link

Mysql




IT-JOB

MAN Energy Solutions

Department Manager Edge Platform

Københavns Professionshøjskole

Nytænkende og agil IT-projektleder

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Projektkonsulent til nyopstartet it-projekt

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Kontorchef med ansvar for tværgående service management
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere