Kunstig intelligens. Internet of things. It-sikkerhed. Mobile løsninger. Digitale markedsførings- og salgsplatforme.
Aldrig før har der været så massivt et fokus på it- og digitalisering i erhvervslivet. Her taler vi ikke bare om, at it-chefen og it-organisationen ser mulighederne og udfordringerne med it - vi har at gøre med, at den digitale agenda er strøget helt til tops på direktionsgangene.
Digitalisering og it er ikke bare nice to have for en virksomhed - det er selv fundamentet for virksomhedens fremtid, lyder erkendelsen.
Det var da også udgangspunktet for dette års Gartner Symposium, der fandt sted i sidste uge i Barcelona.
Omkring 6.500 it-chefer og it-beslutningstagere var samlet til det årlige Symposium, og i løbet af ugen blev de klogere på en række af de vigtigste teknologiske tendenser og de nødvendige strategiske overvejelser for digitale virksomheder i 2017 og de kommende år.
Computerworld var naturligvis med på konferencen og har bragt en række artikler med udgangspunkt i keynote-præsentationer, interviews og generelle indtryk på Gartner Symposium 2017.
Herunder får du overblikket over alle de gode råd og anbefalinger til digitale strategier og konkrete teknologiske satsninger i de kommende år. Det kan næsten betegnes som it-organisationens to-do-liste i den digitale tidsalder. God arbejdslyst.
Skyhøje forventninger til it-chefen og it-organisationen: Her har I ansvaret for at sikre virksomhedens succes
Aldrig har forventningerne til it-folkene været større. Virksomheder og industrier verden over forandres, mens digitaliseringen buldrer afsted. Man skal holde tungen lige i munden, hvis man vil ende som vinder og ikke en taber, lyder det fra Gartners internationale toprådgivere.
Du skal træffe et afgørende valg: Vil du underlægge dig de store it-giganter eller bekrige dem?
Som virksomhed bør man beslutte sig for, om man skal samarbejde med Amazon og Google og anvende deres platforme, eller om man i stedet skal vælge at gå egne veje, når man skal sælge og markedsføre produkter. Det siger Gartners globale research-chef, danskfødte Peter Søndergaard, i dette interview.
Ekspert ikke i tvivl: Det er nødvendigt at indføre helt nye KPI’er i mange virksomheder
Mange virksomheder er nødt til at indføre helt nye KPI'er, der skal bruges til at måle og styre den digitale indsats. Gartners toprådgiver Peter Søndergaard forklarer, hvorfor det er nødvendigt - og hvordan du kommer i gang.
Her er syv konkrete teknologier der kan disrupte din virksomhed
Daryl Plummer, managing vice president og chief of research i Gartner, kommer her med sit bud på syv konkrete teknologier, der kan disrupte din virksomhed – eller som du kan bruge til at disrupte andre.
Nu kommer post-app-æraen: Du skal tænke mobile løsninger på en helt ny måde
Løsninger til de mobile platforme bevæger sig nu ind i en ny æra. Gartner kalder det post-app-æraen. Mobil-appen lever stadig i bedste velgående, og den er ikke ved at bliver overflødiggjort. Men over de kommende år vil måden, man arbejder med mobile løsninger på, blive kraftigt forandret.
Verdens største it-analysefirma advarer: Blockchain er over-hypet – lad dig ikke rive med
Gartner mener, at der er alt for meget hype omkring blockchain. Især virksomhederne skal passe på ikke at lade sig rive med, lyder det fra analysefirmaet.
Opråb til virksomhederne: Jeres it-sikkerhed er baseret på den forkerte præmis
Gartner mener, at der er alt for meget hype omkring blockchain. Især virksomhederne skal passe på ikke at lade sig rive med, lyder det fra analysefirmaet. Problemerne med at have den forkerte tilgang til it-sikkerhed bliver stadig mere tydelige i takt med, at digitaliseringen bliver mere gennemgribende.
“Det er fjerde eller femte gang, at vi er på toppen af Gartners hype cycle med hensyn til kunstig intelligens”
Alle taler om kunstig intelligens netop nu, mens faktisk har kunstig intelligens flere gange tidligere i it-historien været udråbt til det næste store. Denne gang er der dog mere substans i snakken.
Tusindvis af it-folk samlet for at knække koden til din digitale fremtid: Se alle billederne her
Gartner Symposium i Barcelona tiltrækker i denne uge 6.500 it-chefer og it-folk til en uge med fokus på fremtidens digitale virksomheder og alle de nye teknologier. Tag med os en tur rundt i hallerne.
Massivt ryk af brugere til Microsofts Office 365 og Googles G Suite: Æder stort set hele markedet – de andre må indordne sig
Daryl Plummer, managing vice president og chief of research i Gartner, kommer her med sit bud på syv konkrete teknologier, der kan disrupte din virksomhed – eller som du kan bruge til at disrupte andre.
Google-topchefs budskab til it-folket: Ikke kun Microsoft og Amazon har store cloud-muskler - nu kommer Google for fuld kraft
Google har store ambitioner om at give Microsoft og Amazon kamp til stregen på markedet for virksomhedsrettede cloud-løsninger. Og Google har masser at have ambitionerne i, mener Google-chefen Bill Hippenmeyer.
Se listen: De 10 teknologier med størst betydning i de kommende år - betyder store forandringer i din virksomhed
10 teknologi-trends vil i de kommende år få enorm betydning for, hvordan man driver og udvikler virksomheder og forretningsområder på. Se listen her.
Her er Gartners nye hype cycle: Få styr på alle de hotte teknologier og vigtige it-megatrends
Gartners nye hype cycle giver en vurdering af en lang række nye teknologiers modenhed og et bud på de it-megatrends, man især skal holde øje med.