I løbet af de kommende år vil nanoteknologi, bioteknologi og kunstig intelligens nå et niveau, der på dramatisk vis vil forandre samfundet.
Det er tanken bag amerikanske Singularity University, der for få uger siden holdt konferencen Singularity Summit i Den Kongelige Opera i København.
Her mødte vi organisationens administrerende direktør og medstifter Rob Nail.
I 2007 solgte han - få måneder før finanskrisen indtraf - sit robotfirma Velocity11 til Agilent Technologies.
Salgsprisen er ukendt, men ikke desto mindre så høj, at Rob Nail efterfølgende kunne rive næsten et år ud af kalenderen, som han i stedet brugte på at surfe.
Siden har han sammen med Singularity Universitys stifter, Ray Kurzweil, prædiket singularitetens komme.
Det i en sådan grad, at folk sarkastisk har døbt det “Church of Singularity“ og “the religion for geeks,” og det har da også nærmest religiøsitetens skær, når Rob Nail står på en scene i operaen foran sin menighed af danske erhvervsledere.
Over for Computerworld afviser han dog, at Singularity University er et ny-religiøst foretagende.
“Singularity University er ikke en religion. Vi tilbeder ingen Gud og har ingen hellige relikvier. Vi har heller ingen planer om at gennemtrumfe en eller anden guddommelig kunstig intelligens. Vi mener, at teknologien skal servicere mennesket og hjælpe med at forberede vores liv og vores samfund.”
Nogle mennesker tror på dommedag, andre tror på Kristus genkomst, mens det virker som om, at I tror på singularitetens komme. Jeres meget faste tro på, at fremtiden former sig på en bestemt måde kan lyde meget religiøs...
“Vi har et meget langsigtet syn på teknologien, og de muligheder som den skaber. Indsigten i de forhold kan være med til at påvirke dit verdenssyn og din livsindstilling på samme måde, som religion kan. Her kan du godt drage paralleller til religion. Men vi tror ikke på at fremtiden på nogen måde er forudbestemt. Vi tror på, at teknologi kan være med til at løse nogle af verdens helt store problemer, men mennesker er fejlbarlige og grådige, og derfor er det langt fra sikkert, at det lykkes,” siger Rob Nail.
Det lyder alt sammen meget abstrakt, men hvad laver man helt konkret, når man tager et kursus på Singularity University?
“Vi driver ikke noget traditionelt universitet. Hos os får du ikke en titel. Vi er en institution, der tilbyder kurser på topleder-niveau, hvor vi hjælper personer og organisationer med at forstå, at vores samfund i øjeblikket forandrer sig med eksponentiel hastighed. Samtidig hjælper vi kursisterne med at se, hvilke forretningsmuligheder fremtiden byder på,” siger han.
Læs også: Sådan undgår du at miste dit job til et it-system eller en robot
Et af Singularity Universitys mest populære kurser er et ugelangt executive-kursus.
Her bruges tiden blandt andet på at gennemgå de nyeste teknologier. Eksempelvis kunstig intelligens, nanoteknologi og robot-teknologi.
Rob Nail fortæller, at han ofte bliver spurgt, hvorfor han bruger betegnelsen “University”, når nu der ikke er tale om et traditionelt universitet.
Det skyldes, forklarer Rob Nail, at han er overbevist om, at alle universiteter i fremtiden kommer til at minde om Singularity University.
Støtte fra kontroversiel investor
Singularity University bliver blandt andet støttet af den ofte kontroversielle amerikanske venture-kapital-investor Peter Thiel, der er kendt for at være ekstremt kritisk over for det bestående uddannelsessystem.
Han mener ikke, at prisen for en universitetsuddannelses modsvares af den værdi, som den skaber. Derfor uddeler han hvert år et legat på 100.000 dollar til unge mennesker, der dropper deres universitetuddannelses for i stedet at kaste sig over et projekt, som de brænder for.
Du siger, at du tror, at fremtiden universiteter kommer til at minde om Singularity University, men deler du også den kritik af uddannelsessystemet, der kommer fra folk som Peter Thiel?
“Peter Thiel er ganske rigtigt en af de mange folk, der har støttet os. Og jeg mener ikke, at der er nogen tvivl om, at uddannelsessystemerne i dag er forældede. De er ikke tidssvarende i dag, og de er slet ikke i nærheden af at være forberedt på den fremtid, der venter os,“ siger Rob Nail.
Helt konkret forudser Rob Nail, at de traditionelle forelæsninger, hvor hundredvis af studerende sidder samlet i en forelæsnings-hal langsomt vil uddø.
“Om 20 år er den type undervisning erstattet af digitale værktøjer på internettet, men universitetet vil stadig findes som et fysisk sted, hvor folk kan socialisere, opbygge netværke og samarbejde. Fremtidens professorer og undervisere får som primær opgave at fremelske folks sande potentiale som leder og som samfundsborger,“ siger han.
Som eksempel på denne tendens nævner han organisationen X-Prize, der har udlovet en præmie på 15 million dollar til den gruppe, der kan løfte en fra analfabetisme til at kunne læse og skrive på blot 18 måneder.
Læs også: Det næste store teknologiboom favoriserer giganterne - er iværksætternes tidsalder forbi?
Stor opmærksomhed fra statsledere
Singularity Universitys programmer har fået stor opmærksomhed fra den politiske elite. I Danmark såvel som i udlandet.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle have åbnet konferencen i Operaen, men blev forhindret. I stedet var det erhvervsminister Brian Mikkelsen, der indtog scenen.
Rob Nail er ikke i tvivl om hvorfor denne interesse er tilstede.
“Der hviler et stort pres pres på regeringerne rundt omkring i verden, når erhvervslivet og hele det geopolitiske klima bliver forandret radikalt af ny teknologi. Alene det at have en viden om den teknologiske udvikling, har stor værdi for politikere,” siger han.
Rob Nail fremhæver debatten om Uber som eksempel på, hvad der sker, når politikerne ikke har føling med den teknologiske udvikling.
Her begyndte politikere over hele verden pludselig at tilpasse reguleringerne på de taximarkederne. Men typisk skete det først efter, at Uber var kommet til deres lande og havde sat taxibranchen under pres.
“Det vi ser i dag er, at politiske reguleringer ganske enkelt ikke kan holde trit med en eksponentiel teknologiskudvikling. I stedet ender reguleringer tit med bare at blive en reaktion på noget, der allerede er sket.”
Men hvad er alternativet til reguleringer. Skal vi bare sætte alt frit?
“Nej, det mener jeg slet ikke. Jeg mener i stedet, at politikerne skal engagere sig meget, meget tidligere, end de gør i dag. De skal gå ind på et tidligt stadie og opbygge partnerskaber med industrierne. På den måde kan de komme forkant med de teknologier, der slår igennem om fem, ti eller sågar 30 år. Det betyder forhåbentligt, at de kan håndtere udfordringer, som dem vi har set med Uber, på en mere yndefuld måde. I mange byer har Uber jo været årsag til sociale uroligheder, fordi folk frygter at miste deres job,” siger Rob Nail.
Læs også: "Det farlige er, at når folk ikke har noget at holde fast i eller tro på, så kigger de bagud"
The Gig Economy udfordrer arbejdsmarkederne
Uber er en del af den trend, der kaldes “the gig economy”. En tendens, hvor flere og flere mennesker i fremtiden vil blive ansat som freelancere og i andre typer løse ansættelsesforhold.
Og Rob Nail advarer om, at det kan udfordre de skandinaviske velfærdssamfundet.
“Det kan erodere hele den skandinaviske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel, der baserer sig på traditionelle ansættesforhold. Det er en diskussion som jeg har haft med statsministeren i Danmark og statsledere fra andre lande," siger han.
Ifølge Rob Nail bliver fremtidens arbejdsmarked langt mere volatilt, og flere og flere mennesker vil tjene til dagen og vejen i "the gig economy".
“Men hvad betyder det for folk, hvis de ikke kan få adgang til dagpenge, fordi de har haft løse ansættelsesforhold. Det er nogle af problemer vi ser udspille sig i USA i dag, hvor folk kan se, at de brancher de arbejder i bliver 'disrupted'. Det gør folk vrede og frygtsomme, fordi de ikke kan se alternative beskæftigelsesmuligheder, der tilbyder den jobsikkerhed, som de har had hidtil. Jeg mener, at det er stor del af forklaringen på Donald Trumps valgsejr.”
Læs også: Ny teknologi vil dræbe job i massevis - er det forklaringen på Trumps succes?
Du siger, at det er en samtale som vi burde have haft for fem eller ti år siden. Så hvilke samtaler mener du, at vi bør starte i dag om de ting, som kan ramme om ti år fra i dag af?
“Der er mange forskellige områder, hvor vi i Singularity University forsøger at starte en ny samtale. Det gælder uddannelse, sundhedssektoren og produktionsindustrierne.”
“Helt grundlæggende bør politikerne spørge sig selv om, hvad Danmark ønsker at være kendt for. Hvad er specielt ved regionen, og hvad er det for nogle relevante kompetencer, der er tilstede i befolkningen," siger han.
Derfor mener Rob Nail også Danmark bør sikre, at det sociale sikkerhedsnet også er spændt ud under folk på fremtidens arbejdsmarked.
"Jeg tror den høje sociale sikkerhed giver Danmark en række fordele. For der er brug for sikkerhed, hvis folk skal tilpasse sig til fremtidens krav. Her tror jeg eksempelvis, at det er vigtigt, at det er let og billig adgang til uddannelse og videreuddannelse,” siger han.
Samtidig mener Rob Nail, at politikerne ikke alene bør se årtier frem.
Nej, han taler ligefrem om århundreder.
“Der er alt for få regeringer, der investerer massivt i de industrier, der vil være store om 100 år. Om 100 eller 200 år vil rumindustrien være kæmpestor, og der er ingen grund til, at Danmark og København ikke kan blive en stor spiller her.”
Men er det overhovedet muligt at forudse, hvordan verden kommer til at se ud om 100 år. Tror du virkeligt på, at det er muligt at forudse historien på den måde?
“Det er ikke muligt at forudse fremtiden perfekt, men vi kan identificere driverne i udviklingen. Vi kan se, hvilken retning vi bevæger os i og forecaste nogle mulige scenarier og lave roadmaps. Hvis vi ønsker at ændre vores uddannelsessystem, så kan vi investere i det. Ønsker vi at erobre verdensrummet, så kan vi også foretage investeringer, der muliggør det.”
Rob Nail forklarer, at når han kigger på teknologiudviklingen i dag, så ser han nogle scenarier, der er tilnærmelsesvist uundgåeligt.
“Det er uundgåeligt, at vi i løbet af mellem 30 og 100 år vil se at kunstig intelligens og automatiseringer gør fysisk arbejde udført af menneske overflødigt. Vi vil også se at solenergi og andre typer vedvarende energi mere eller mindre bliver gratis. Det betyder, at mad også bliver billigere og vandet bliver renere. Adgang til internettet vil give hele kodens befolkning lige adgang til de bedste uddannelsesværktøjer, der findes,” siger han og tilføjer:
“Vi kommer til at leve i en verden med overflod. Det store spørgsmål er, hvilken rolle mennesket kommer til at spille i den fremtid.”