Computerviews: Vi ved det godt. Du er nok allerede træt af at høre om den amerikanske valgkamp, der nu har domineret medierne i mere end et år.
Men ikke desto mindre er der nogle aspekter i valgkampen, der bør interessere - og måske også bekymre - alle der beskæftiger sig med ny teknologi.
For ikke alene giver Donald Trump selv indtryk af en vis skepsis overfor ny teknologi. Han ser også ud til at repræsentere en bevægelse, der har grund til at se på den teknologiske udvikling med en vis ængstelse.
Som Adam Lebech, der er direktør for brancheorganisationen DI Digital for nylig sagde til Computerworld:
"Der synes at være en vis nervøsitet for effekten af ny teknologi og globalisering hos mange af Trumps vælgere, og det vil være stærkt bekymrende, hvis vi i de kommende år kommer til at se en udvikling, hvor teknologiske forandringer ikke længere ses som en positiv udvikling"
Læs også: DI Digital om valget af Donald Trump: "Det er svært at se noget som helst positivt ved det"
Frem til fortiden
Denne tendens er blandt andet synlig i Donald Trumps meget effektive, men også ekstremt tilbageskuende kampagneslogan 'Let's make America great again", der lover at føre USA tilbage til tidligere tiders storhed.
Tilbage til dengang hvor robotterne ikke truede med at tage vores arbejde, tilbage til før tech-virksomheder rekrutterede programmører fra udlandet og tilbage til før Apple lavede "deres skide computere" i Kina.
Dengang havde folk med en kort uddannelse mulighed for et relativt vellønnet job i en produktionsvirksomhed, mens du i dag måske snarere skal forvente at skulle ernære dig som Uber-chauffør eller barista på den lokale Starbucks, hvis du ikke har fået den rette uddannelse.
Valgets data viser, at vælgernes uddannelsesniveau er en stærk indikator på, hvor tilbøjelige folk er til at stemme på Trump, der især har bygget sin valgsejr på at omfavne hvide vælgere uden universitetsuddannelse.
Trump valgssejr bør derfor understrege behovet for tage debatten om, hvad vi skal gøre, når de traditionelle produktionsjob forsvinder.
Eksempelvis er lastbilchauffør det mest udbredte job i de fleste amerikanske stater i dag, men indenfor en årrække vil disse job formodentligt blive gjort overflødige af selvkørende lastbiler.
Derfor vil det være naivt at tro, at fremvæksten af politisk populisme, som den Trump repræsenterer vil fordampe med tiden, når vi samtidig kan imødese en fremtid, hvor flere og flere af de job, der kun krævede begrænset skolegang forsvinder.
Debatten er nødvendig at tage, for jo mindre du har at tabe, jo større en risiko er du villig til at løbe.
Derfor er det nærliggende at tro, at folk der udfordres af den teknologiske udvikling vil være endnu mere fristet af politikere, der tilbyder drastiske løsninger. Den slags løsninger der vil udfordre den underliggende stabilitet i samfundet, som er afgørende for, at vi kan skabe et sundt demokrati og et godt erhvervsklima.
Læs også: Ingen grund til panik, sortsyn eller borgerløn: Digitaliseringen vil skabe masser af nye danske job
Er borgerløn svaret?
Nogle tror, at problemet løser sig selv og, at der takket være de fleste meneskers indgroede initiativ og virkelyst vil blive skabt nye job.
Mens andre er fristet af tankerne om borgerløn. Blandt dem finder vi Tesla-stifteren Elon Musk.
Indførelsen er en borgerløn-lignende ordning ligner dog langt fra nogen ideel løsning.
Blandt andet er der grund til at frygte, at det ender som en demotiverende overførselsindkomst, der hæmmer folks virkelyst. Samtidig må vi også spørge os selv, hvad det vil betyde for vores identitet og følelse af at gøre en forskel, hvis vi vi bliver afhængig af en overførselsindkomst for at klare os i tilværelsen.
Men som Elon Musk for nylig sagde: "Så kan det være svært at se en anden løsning."
Læs også:
Tesla-stifter Elon Musk vil have indført borgerløn: "Jeg har svært ved at se en anden løsning"