Dorte Toft skrev for nylig en tankevækkende klumme, hvor hun opstiller en profeti om en fremtid med et meget stort antal mennesker, som teknologien har gjort overflødig.
Den kan du læse her: Robotter og kunstig intelligens kan meget snart overtage halvdelen af alle job: Hvornår forholder vi os til det?
Som altid byggede hendes indlæg på grundig research, og det er en vigtig debat om fremtidens arbejdsmarked, som jeg er meget enig i, at vi bør tage op politisk.
Lad mig dog sige med det samme, at jeg ikke tror på hovedargumentet om, at vi ender i en situation med teknologisk massearbejdsløshed.
Jeg er derimod enig med Kaare Danielsen, som i sit svar til Dorte Toft i stedet forudser, at vi får bedre job.
Du kan læse denne klumme her: Derfor vil robotter og computere ikke føre til massearbejdsløshed, men til gode tider.
Jeg tror på, at det er der, vi er på vej hen, hvis vi vel og mærke får sat skub i den omstilling, der skal til.
Vi tager problemstillingen alvorligt - og ikke mindst den usikkerhed, som forandringer som følge af globalisering og digitalisering kan medføre.
Kort efter Dortes Tofft indlæg satte vi i DI i september til vores årlige topmøde fokus på problemstillingen under overskriften "Transforming Denmark - Winning the Future".
I den forbindelse havde vi også havde inviteret Martin Ford, der er en af de forfattere, der har sat problemstillingen på dagsordenen med sin bog "Rise of the Robots," der forudsiger en dyster fremtid med massearbejdsløshed, ulighed og en eksistentiel krise for det moderne forbrugersamfund.
Robotter, kunstig intelligens og øget digitalisering
LO har også fokus på området og afholder i næste måned konferencen "Arbejdsmarked 4.0 - Teknologiske tigerspring og fremtidens job", hvor LO har inviteret doktor Carl Benedikt Frey fra Oxford University med som gæstetaler.
Sammen med sin kollega Michael Osborne står han bag den meget omtalte artikel "The Future of Employment: How susceptible are jobs to computerization", der har formet meget af debatten med sin forudsigelse om, at 47 proecent af alle job på det amerikanske arbejdsmarked er i højrisiko for at blive automatiseret inden for de næste årtier.
Robotter, kunstig intelligens og øget digitalisering vil ændre måden, vi arbejder på, og ja, det stiller nye krav til, hvad vi skal kunne som del af arbejdsstyrken i Danmark.
Men at toget kører for fuld fart mod en fremtid uden job, ser vi ingen tegn på. Tværtimod.
I takt med, at vi bliver stadig mere digitale, bliver virksomhedernes råb om flere dygtige medarbejdere stadig højere.
Dygtige hjerner er stadig brændstoffet i den digitale tidsalder - også selv om teknologien spiller en stadig større rolle.
Vi bør derfor ikke spilde tiden på at male et skræmmebillede af en dyster endestation, men bruge kræfterne på, at digitaliseringen kommer hele Danmark til gode.
Vi skal som land og som virksomheder ikke være lalleglade og kun tale om miraklerne ved digitalisering.
Vi skal være konstruktive og arbejde for at få det meste ud af de globale digitale muligheder, så vi vinder på digitaliseringen.
For vi må være ærlige og sige, at der vil være vindere og tabere i den digitale økonomi.
Arbejdspladserne vil også i fremtiden blive skabt der, hvor man er bedst til at udnytte den nyeste teknologi.
Et af hovedtrækkene ved danske virksomheder og dansk økonomi er, at den har været god til tilpasning gennem tiden.
Vi var en gang en stor skibsbyggernation.
Det er vi ikke længere, men så er vi førende inden for vindmøller, lægemidler, legetøj en række andre områder.
Den omstillingsparathed skal vi også have i spil i forhold til den digitalisering, der sker i dag.
Forsvinder alle job?
Som det også bliver nævnt i Dorte Tofts indlæg, er der ikke noget historisk belæg for, at automatisering af de danske virksomheder skulle medføre en stigende ledighed i Danmark.
Når robotter rykker ind i virksomhedernes produktion, betyder det ikke automatisk, at medarbejderne rykker ud.
En analyse fra Dansk Metal og DI fra oktober 2015, viser, at virksomheder, der anvender robotter, i højere grad oplevede fremgang i antallet af beskæftigede i andet kvartal 2015 sammenlignet med samme kvartal året før end virksomheder, der ikke anvender robotter.
Herudover viser et større dansk forskningsprojekt, at automatisering på kort sigt kan have en negativ effekt på beskæftigelsen, men at den negative effekt på langt sigt opvejes af en positiv effekt.
På internationalt plan har en McKinsey-rapport fra G8-landene fastslået, at for hvert job, der overflødiggøres af internettet, skabes der 2,6 nye job.
Dermed ikke sagt, at situationen i fremtiden ikke kan være en anden, men vi har rigtig gode forudsætninger for at arbejde med udviklingen.
Vi har en historisk lav ledighed, en digitaliseringsparat befolkning, og EU-Kommissionen har flere gange kåret os til at være EU's bedste digitale land.
Erfaringerne viser, at den teknologiske udvikling har betydet, at nye jobfunktioner er opstået og medført et skift i beskæftigelsessammensætningen fordelt på brancher.
Den produktivitetsvækst, vi har set inden for fremstillingsindustrien, har medført færre ansatte, men vi kan se, at over tid finder de ansættelse andetsteds.
Det danske arbejdsmarked er meget dynamisk. Sidste år startede 780.000 danskere nyt job, og vi har set en støt stigning i jobomsætningen de seneste år, hvor nogle job nedlægges og andre (og flere) skabes.
Det er ikke en ny udvikling, at hundredtusinder af stillinger hvert år nedlægges og opstår på nye områder.
Dette fænomen blev under overskriften "kreativ destruktion" allerede beskrevet af økonomen Joseph Schumpeter i 1942 og er et grundlæggende karakteristika ved den måde, dynamiske samfund fungerer på.
Det er selvsagt umuligt at spå om, hvorvidt vi vil se det samme, når vi ser tilbage om 10 eller 20 år, men alt taler for, at omstillingen vil fortsætte.
Kan alle mennesker bruges til noget?
Præmissen om, at der skabes en ubrugelig klasse, er, at digitaliseringen løber fra de danske kvalifikationer, og der derfor vil være en stor del af befolkningen, som det ikke er muligt at få med på den digitale bølge.
Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om kompetencer er centralt at rejse, ikke mindst fordi det er den centrale forudsætning for den dynamik i omstillingen, som er så vigtig.
Virksomhederne har brug for medarbejdere med høje faglige kompetencer, der kan håndtere den rivende teknologiske udvikling.
Hvis virksomhederne skal opnå det fulde udbytte ved at investere i nye teknologier, er det afgørende, at medarbejdernes løbende får tilpasset deres kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov.
Det er et ansvar, der påhviler både den enkelte medarbejder til at søge og være nysgerrig på de nye muligheder, og på virksomhederne og politikerne på Christiansborg til at skabe de rigtige rammer for uddannelse og efteruddannelse.
En lang række job - tag for eksempel mekaniker eller elektriker, som i dag kun kræver begrænset it-kendskab - vil i fremtiden kræve dybere kendskab til for eksempel software inden for deres felt.
Men sådan har det nu engang altid været - man må sætte sig ind i nye metoder i sit fag.
Flexicurity, ikke borgerløn
Budskabet om teknologisk massearbejdsløshed fører ofte til policyforslag, der har som fællestræk, at man bør planlægge efter, at ikke alle skal arbejde, eller at man skal arbejde mindre.
Det gælder for eksempel også Martin Fords forslag om borgerløn, det vil sige en grundindkomst til alle, uanset om de arbejder eller ej.
Præmissen om massearbejdsløshed som begrundelse for ønsket om borgerløn er i sig selv meget tvivlsom, men herudover er problemerne med borgerløn som policyredskab i øvrigt velkendte.
Da en sådan grundindkomst vil skulle gives til alle, og ikke kun de svageste, vil det blive en meget lav ydelse og resultere i mere ulighed, ikke mindre.
Og da arbejdsudbuddet vil blive reduceret, vil vi samlet få et fattigere samfund, så der vil være mindre at omfordele.
Andrew McAfee og Erik Brynjolfsson har i artiklen "Human Work in the Robotic Future. Policy for the Age of Automation" beskrevet to principper, der bør styre policy-beslutninger på fremtidens arbejdsmarked:
1) tillad fleksibilitet og eksperimenter i stedet for at opstille begrænsninger, og
2) skab incitamenter til at arbejde i stedet for at planlægge tiltag til håndtering af bortfald af job.
Hvis en større del af befolkningen ikke er produktive nok til fremtidens lønninger, er policyforslag med jobtilskud altid bedre end forslag om borgerløn eller deling af arbejdet.
I Danmark har vi tradition for at følge begge principper i vores arbejdsmarkedspolitik.
Vi har fokus på fleksibilitet til omstilling med vores Flexicurity-model, hvor medarbejdere, der mister deres job, får økonomisk støtte og kompetenceudvikling, indtil de hurtigt kommer i job igen.
Og vi har fokus på at give incitamenter til at arbejde i form af blandt andet jobfradrag og fleksjob og tilskud til svage på arbejdsmarkedet.
Resultatet er klart.
Trods automatisering og udflytning af hundredtusindvis af arbejdspladser har vi stadig fuld beskæftigelse. Faktisk har vi mangel på arbejdskraft på en lang række områder.
Danmark kan vinde
Dorte Toft stiller spørgsmålstegn ved, hvornår vi forholder os til den udvikling, der er i gang. Og svaret bør være: hver dag.
Vi bør forholde os til, hvordan vi får udviklingen til at arbejde for os, så vi får automatiseret de funktioner, der kan automatiseres og samtidig får skabt nye meningsfulde arbejdspladser. Verden er i dag global, så hvis ikke Danmark formår det, så gør nogle andre.
Automatisering og digitalisering er en fordel for den danske samfundsøkonomi. Robotter skaber høj produktivitet og kvalitet og sikrer derved danske arbejdspladser.
For det første stiger produktiviteten, så hver enkelt medarbejder kan producere mere, og for det andet stiger kvaliteten af produkterne, fordi der er færre fejl, og så kan virksomheden tage en højere pris.
Det betyder bedre konkurrencevilkår for danske virksomheder, hvis de er bedre til at tage teknologien til sig end udenlandske virksomheder.
Vi skal have modet til at bruge digitaliseringen til noget positivt
Vi skal turde lægge nogle funktioner over til robotterne og andre digitale løsninger. Vi skal se på, hvilken værdi det skaber for brugerne af løsningerne.
I nogen tilfælde kan digitalisering betyde, at læger, plejepersonale og andre skal bruge mindre tid på praktiske opgaver og kan bruge mere tid på nærvær hos patienten.
I andre tilfælde kan det godt være, at det ikke længere er varme hænder, der skal tage sig af en konkret plejeopgave. Men får den ældre eller den handicappet derimod en følelse af større frihed, og at kunne flere ting selv med teknikken til hjælp, er det en god ting.
Endelig vil automatiseringen tage nogle af de job, der vil blive svære at besætte i fremtiden, for eksempel inden for godstransport og rengøring. Det er der sådan set ikke noget nyt i.
Samlebånd, robotter, computere og anden ny teknologi har gjort vores arbejdsliv langt mindre fysisk hårdt i dag end for eksempelvis 50 år siden.
Opvaskemaskiner, støvsugere, netbank, handel på nettet og andre nye digitale løsninger har gjort det nemmere for os alle at holde fri, når vi har fri.
Denne digitale udvikling er ikke uden udfordringer, men lad os sætte fokus på, hvordan kan hjælpe danske virksomheder med at høste gevinsterne ved digitalisering og automatisering og få alle danskere er med om bord.
Der vil blive skabt nye arbejdspladser - også i den digitale tidsalder. Vi skal sørge for, at det bliver i Danmark.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
