Artikel top billede

Selvkørende test: Mercedes E350 mod Tesla Model S P90D - så meget kan de smarte biler nu

Tesla og Mercedes står bag de to mest smarte biler på de danske veje. Men hvor meget kan bilerne egentlig? Vi har testet begge modeller og har dommen klar.

Fra København til Aarhus og retur igen og igen, ad grusveje ud til spidsen af den besøgsværdige og spektakulære Møns Klint, ad lige landeveje rundt på Sydsjælland og med tryk på rundt i svingene på Nordsjællands slyngede veje.

Computerworld har det sidste års tid kørt store dele af Danmark rundt i biler som den fodgængersikre Volvo XC90, den rumskibsagtige BMW i8, den frække Porsche 911 og den miljøvenlige Toyota Mirai, fra hvis udstødningsrør der rinder drikkeligt vand.

Hver bil har vist en del af den sikkerheds- og fremdriftsteknik, som vi forhåbentligt snart kommer til at se i mere almindelige biler. Og så har de har været attråværdige, flotte og anderledes at prøve.

Men ingen af dem har helt været det ambitiøse bud på en selvkørende fremtid, som tilsyneladende lurer lige om hjørnet.

De bud på fremtiden kommer til gengæld fra traditionelle Mercedes med den spritnye E350 og med model P90D fra den elektriske opkomling Tesla.

Stadig arbejde til chauffører

Begge fabrikanter lover nemlig, at netop deres model er et skridt tættere på den selvkørende fremtid, som vil sende 1.000-vis af taxachauffører, Uber-agenter og stovte truckers ned til jobcenterets tvivlsomme omsorg.

Det er i hvert fald tanken. Men efter knap 800 kilometer bag rattet i de meget forskellige modeller fra Mercedes (E350) og Tesla (P90D) er vores konklusion, at chaufførfaget kan tage den med ro lidt endnu. Men også kun lidt.

For tilbehørsproducenter og bilfabrikanter har alle øjnene stift rettet mod den hellige gral: Niveau 4 ud af 5 inden for selvkørende biler.

Det er det niveau, hvor bilen er fuldt autonom i de fleste kendte og godkendte trafiksituationer.

Men der er langt dertil. Undervejs skal udviklerne gå igennem flere niveauer:

  • Niveau 0: En almindelig bil i dag, hvor du har fuld kontrol.
  • Niveau 1: En enkelt funktion som hastighed eller rat kan styres automatisk.
  • Niveau 2: Førerassistance-systemer tillader, på basis af informationer om omgivelserne, at chaufføren kan slippe rat OG pedaler samtidig og lade bilen holde kursen og farten. Men føreren skal hele tiden være parat til at tage over.
  • Niveau 3: Chaufføren er stadig essentiel, men kan vælge helt at lade bilen tage sig af de fleste ting under de rette betingelser.
Artiklen fortsætter under billedet...

Endnu ingen selvkørende oplevelse i Tesla

Og lad det være sagt med det samme: Ingen af testens biler leverer endnu en bare nogenlunde selvkørende oplevelse på niveau 3 eller 4, men ligger begge et sted i gråzonen mellem niveau 1 og 2.

Det er ikke dårligt. Det er bare endnu ikke så godt, som overskrifterne ofte vil have dig til at tro.

Men det går rigtigt stærkt med udviklingen. Så stærkt, at der er en reel frygt for, at en ny bil i dag vil være teknologisk død, inden dit billån er betalt ud.

Teslas Model S i P90D-versionen er et godt eksempel på, hvor stærkt det går.

Teslas selvkørende funktion, kaldet autopilot, har vi testet løbende siden den kom frem. Og bare i løbet af det sidste år er den blevet væsentligt bedre.

På lige motor- eller landevej kan du, med et enkelt tryk (eller ofte tre når det driller) få din Tesla til at følge striberne, så længe du lyster. Også rundt i bløde kurver og selvom farten er sat til 130 kilometer i timen.

Afstanden til forankørende biler justeres desuden selvfølgelig også automatisk og kan indstilles i trin, så du kan holde afstand på motorvej og køre tæt i kø over Fyn.

Begge dele gør Model S så godt, at du kan blive fristet til helt at slippe rattet og bare læne dig tilbage.

Det ville dog være en fejl.

Først og fremmest fordi Tesla med de seneste softwareændringer nu kræver hænder på rattet fra tid til anden, specielt efterhånden som hastigheden stiger.

Men det er især en dårlig ide, fordi Teslas fartpilot ikke er ufejlbarlig. Langt fra. Og så er den måske for ambitiøs i forhold til, hvad den reelt kan. I hvert fald nu hvor vi har Mercedes-teknologien at sammenligne med.

Udfordringen for Tesla er, at tilgangen er binær: Enten har du autopilot, som fungerer rigtig fint - eller også advarer en høj beep-tone om, at du nu selv må styre bilen. Der er ikke nogen enten-eller.

Derfor består interaktionen med Teslas autopilot også typisk af, at du lægger dig i den rette bane, finder den rette fart og så ser på instrumentbrættet efter et lille rat. Er rattet der, så kan du aktivere autopiloten og lader Tesla overtage kontrollen.

Derefter går det lige ud indtil du skal svinge, bremse eller skifte manuelt vejbane. Gør du det, slår autopiloten fra, og for at slå den til igen skal du starte forfra igen med at manuelt indkoble den.

Sådan går turen ud ad motorvejen: Tilkobl autopilot, foretag en justering så den kobler fra, tilkobl autopilot. Og så videre og videre.

Det er ikke dårligt. Men efter mange kilometer i Mercedes spritnye E-klasse virker deres alternative system umiddelbart nemmere.

Artiklen fortsætter under billedet...

En helt anderledes Mercedes

Vores første indtryk var dog, at Mercedes var mindre ambitiøs end Tesla.

Men efter mange kilometer bag rettet må vi konstatere at det ikke er tilfældet. I stedet er der tale om, at Mercedes har valgt en anden vej.

For i den nye E-klasse er ingen autopilot, kun en mere ydmyg assistent. En assistent som du permanent kan koble til, hvorefter den holder øje med vejen, de andre biler og den ønskede hastighed.

De data bruger E-klassens hjerne så til at let skubbe til dit rat og justere farten op og ned. Undervejs kan du slippe rattet (og få advarsler inden for kort tid), men det er helt klart ikke meningen.

Sammenlignet med Teslas robuste autopilot virker assistancen i starten næsten usynlig.

Men efterhånden som kilometerne på motorvejen render op, så begynder vi at se fidusen. For Mercedes førerassistance skal ikke kobles ind og ud, men er i stedet en konstant guidende hånd, som af sig selv træder til, når forholdende er til det.

På de første kilometer er det helt klart Teslas mere aggressive tilgang fascinerer, men på de lange stræk må vi indrømme at Mercedes system i længden kræver mindre involvering - og dermed samlet set skaber en mere afslappet køreoplevelse.

Vi er derfor lige nu og her mest til Mercedes-oplevelsen. Men det er klart, at forventer du en selvkørende oplevelse a la Tesla, vil du blive skuffet.

Teknologi endnu ikke klar

Spørgsmålet er imidlertid om ikke Mercedes er mere på linje med, hvad teknologien pt. kan præstere inden for bare nogenlunde sikre ramme?

I hvert fald har Tesla i 2016 måtte sige farvel til samarbejdspartneren MobileEye, som har været bekymret over Teslas måske for ambitiøse selvkørende løsninger. Selv siger Tesla, at det handler om en forretningsstrid.

Samtidig har den tyske trafikminister Alexander Dobrindt, ifølge Forbes.com, skrevet til landets Tesla-ejere og bedt dem om at være mere opmærksomme.

Samtidig har myndighederne bedt Tesla om at finde på et andet navn, fordi "autopilot" lover for meget.

Selvfølgelig kan en del af den tyske skepsis hænge sammen med, at tyske firmaer som VW, Mercedes og BMW sidder på en stor del af det luksusmarked, som Tesla kigger sultent på. Og i øvrigt ejer den tyske delstat Niedersachsen 12,7% af aktierne i VW-koncernen.

Vi har dog selv endnu til gode at føle os utrygge i hænderne på en Teslas autopilot. Men meget af det handler om at kende bilens begrænsninger og ikke behandle 2 tons potentielt dødbringende højteknologi som om det var endnu en funktionsfyldt smartphone.

Så Tesla er i modvind. Men det ville i vores øjne være forkert at opgive dem nu. For som bil-journalist Alex Roy skriver i sin analyse af den selvkørende branche, så er Tesla det eneste firma som har etableret den helt afgørende infrastruktur i form af "Fleet learning"-systemet.

Fleet learning gør Tesla klogere hver dag

Med "Fleet learning" modtager Tesla hver dag informationer om hastighed, position og lignende fra de biler, som allerede i dag kører rundt på vejene.

Informationer som Tesla efterfølgende kan behandle og bruge til løbende at forbedre nye og allerede kørende Teslaer.

Det er et unikt system som potentielt, hvis Tesla kan overvinde flaskehalse i produktionen og direktør Elon Musks svære økonomi, giver fabrikken et forspring mod det eftertragtede niveau 4 inden for selvkørende biler: Fuld autonomi i langt de fleste situationer.

Men det et pt. ren spekulation.

Lige nu er hverken Mercedes E350 eller Tesla P90D overhovedet tæt på at være selvkørende.

Til gengæld er begge biler lækre at se på, gode at køre i og udstyret med nok teknologi til at gøre kørslen lettere og sikrere.

Her vinder Mercedes på en mere sømløs oplevelse mellem chauffør og bilens hjælpesystemer lige nu, mens Teslas umiddelbart virker til at have en mere fremtidssikret vision.

Læs også: Efter dødsulykke - nu får Tesla kæmpe software-opdatering og nye smarte funktioner