Telebranchen: Terrorpakken er et vildskud

Telekommunikationsindustrien (TI) og Dansk IT stiller sig nu op i køen af kritikere, der skyder Justitsministeriets udkast til den såkaldte terrorpakke - logningsbekendtgørelsen - i sænk. Telebranchen mener, at Justitsministeriet har tænkt mere på sommerferie end sikkerhed, da udkastet blev skrevet.

Telebranchens organisation, Telekommunikationsindustrien (TI), kalder Justitsministeriets udkast til en anti-terropakke - logningsbekendtgørelsen - for et "vildskud".

- Det er skuffende, at telebranchen ikke er blevet inddraget i arbejdet med udkastet. Det ses tydeligt i skriftets manglende fagligt kompetente refleksioner og gennemgående upræcise begrebsbrug, mener Sam Steffensen, formand for TI.

Han vurderer, at udkastet bærer præg af, at Justitsministeriet har haft mere travlt med at få en politisk kompleks opgave væk fra skrivebordet og komme på sommerferie end at gå i saglig dialog med it- og telebranchen.

Kritikere skyder udkast i sænk

Dermed ligger TI sig i kølvandet på eksempelvis Bolignetforeningen, TDC og Foreningen Digital Rights, som alle har kritiseret udkastet i skarpe vendinger.

Kritikerne hævder, at anti-terrorpakken, der blandt andet forpligter teleselskaber til at opbevare logfiler over al data- og telekommunikation i et år, er sprængfyldt med farlige undtagelser, som giver terrorister let spil.

I udkastet fritages eksempelvis virksomheder, biblioteker, universiteter og udbydere af webmail-tjenester fra at logge brugernes færden, hvilket gør det en smal sag for terrorister og andre forbrydere at omgå anti-terrorpakken.

- Udkastet lægger op til omkring 60 milliarder registreringer om året eller 12.000 per indbygger. I praksis vil kun 37 milliarder af registreringerne kunne gennemføres på grund af undtagelserne. Derudover vil det være let at undgå registrering via eksempelvis IP-telefoni, udenlandske mobiltelefoner og instant messaging, siger Sam Steffensen.

Dansk IT: Udkastet bremser kun amatører
De professionelle it-brugeres organisation, Dansk IT, langer også ud efter Justitsministeriets udkast.

- Kort sagt frygter vi, at bekendtgørelsen kun vil få betydning for amatøragtige småforbrydere, mens terrorister og andre med stærke kriminelle motiver let vil finde veje at slippe udenom. Samtidig bliver der sendt en stor regning videre til det store flertal af lovlydige borgere og virksomheder, siger Per Buchwaldt, formand for Dansk IT.

Dansk IT har, ligesom TI, netop sendt deres høringssvar til logningsbekendtgørelsen til justitsminister Lene Espersen (K).

Relevant link

Udkastet til logningsbekendtgørelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere