Java-program sender SMS-beskeder i smug

En sårbarhed i Siemens' mobiltelefon S55 gør det muligt at sende SMS-beskeder via et Java-program, uden brugeren opdager det. Eksempler på, hvordan sårbarheden kan udnyttes, findes allerede på internettet. Det kræver dog, at brugeren først lokkes til at afvikle Java-programmet.

Et sikkerhedshul i Siemens' mobiltelefon S55 kan udnyttes til at sende SMS-beskeder fra telefonen, uden ejeren opdager det.

Programkode, der kan bruges til at udnytte sikkerhedshullet, er offentliggjort på internettet, dog endnu ikke i sammenhæng med et program, som systematisk kan misbruge de angrebne telefoner.

Sikkerhedshullet findes i telefonens ædlere Java-dele. Siemens S55 indeholder både den virtuelle Java-maskine, som Java-programmer kører på, og et Java-API (application programming interface), som gør det muligt at afvikle programmer, der ikke er fulgt med telefonen.

API'et indeholder blandt andet muligheden for at sende SMS-beskeder direkte fra en Java-applikation. Det vil normalt betyde, at brugeren får en dialogboks frem på skærmen. SMS-beskeden kan ikke sendes, uden brugeren giver sin tilladelse.

Sikkerhedshullet i S55 gør det imidlertid muligt at komme uden om brugerbekræftelsen.

Det sker ved at udnytte muligheden for, at Java-programmøren kan designe sin egen brugergrænseflade. Dermed får programmøren mulighed for at lægge sin egen grafik i vejen for den meddelelse, som brugeren normalt vil få, før Java-applikationen får lov til at sende SMS-beskeden.

For at kunne udnytte sårbarheden kræver det naturligvis, at telefonens bruger bliver lokket til at afvikle Java-applikationen, for eksempel ved at sende den via e-mail og eller forklæde den som et spil.

Siemens har ikke udsendt nogen rettelse til S55.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere