Teknikken weekendlukker Musik.dk

To uger efter den meget omtalte lancering af musikbutikken på Musik.dk måtte sammenslutningen DKUA lukke de elektroniske døre midlertidigt. De tekniske problemer opstod, da Raveonettes måtte trække sine musiknumre ud grundet uklarhed om rettigheder.

Webshoppen Musik.dk blev i fredags lukket ned, efter at nogle brugere havde oplevet problemer, og hele mandag har otte mand arbejdet på højtryk for at få musikbutikken op igen.

Musik.dk blev den 5. april lanceret under stor mediebevågenhed som kunstnernes egen salgsportal.

Lørdag blev det konstateret, at bogstaverne æ, ø og å i visse tilfælde gav knaster, når de indgik i de automatiske genererede filnavne, men dertil var der endnu et problem med såkaldte redownload, som giver folk mulighed for at hente sange, de allerede har betalt for.

Mandag eftermiddag blev fejlen dog opdaget, og Henrik Leschly fra kunstnersammenslutningen De Kreatives Uafhængige Andelsselskab forventede at få webbutikken op igen inden fyraften.

- Problemet skyldes, at vi blev bedt om at trække bandet Raveonettes' filer fra butikken, fordi der opstod nogle uklarheder om rettighederne. Det samme gjaldt en plade fra Dodo & The Dodos, siger Henrik Leschly.

Derfor opstod der fejl, når folk, der allerede havde købt numrene, forsøgte at hente filerne igen, mens filnavnene i fejlrapporteringen til Musik.dk ikke indgik. Derfor tog det så lang tid, før det blev klart, at netop Raveonettes og Dodo & The Dodos-filerne var årsagen.

Henrik Leschly betegner musikbutikkens opstart som "et kejsersnit", og mener at det er naturligt, at der opstår problemer, som skal justeres efterfølgende.

- Det her er et stort teknisk projekt med fire leverandører samt betalingsløsningerne PBS og Freepay, og det kan give nogen problemer i grænsefladerne. Det sker altid, når man har meget store systemer, som skal spille sammen, siger Henrik Leschly.

Derfor frygter han heller ikke, at den midlertidige nedlukning vil skræmme musikkunder eller kunstnere væk.

- Vi har endnu ikke hævet en øre af de betalinger, folk har indbetalt via dankort på butikken. Og vi gør det heller ikke, før vi er sikre på, at folk får, hvad de betaler for, siger Henrik Leschly.

Henrik Leschly kan ikke røbe navnene på leverandørerne, bortset fra brugergrænsefladen, som er leveret af InLead Media, hvis medarbejder Morten Steinicke blandt andet har doneret brugen af domænet Musik.dk.

Der har dog ikke været nogen deciderede problemer med brugergrænsefladen, understreger Henrik Leschly.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere