Telia-direktør vil møde de unge

Koncernchef Anders Igel fra Teliasonera vil have de unge telekunder til selv at fortælle, hvilke nye tjenester de vil have. Derfor nedsætter selskabet nu et internationalt ungdomsråd, som to gange om året skal mødes med koncernchefen og fortælle, hvad teleselskabet kan gøre bedre.

Koncernchef Anders Igel fra det svensk-finske teleselskab Teliasonera vil have de unge til at fortælle, hvilke tjenester selskabet i fremtiden skal satse på.

Derfor nedsætter teleselskabet nu et internationalt ungdomsråd, som to gange om året skal mødes med koncernchefen og en gruppe af yngre medarbejdere fra Teliasonera.

- Ungdomsrådet er en af flere aktiviteter, som skal vejlede os i vores arbejde med at udvikle tjenester, som de unge rent faktisk efterlyser, skriver Anders Igel i en pressemeddelelse.

Ungdomsrådet bliver sammensat af unge kunder i alderen 16 til 25 år fra de lande, hvor Teliasonera har telefonikunder. I første omgang fra Danmark, Finland, Litauen, Norge og Sverige.

Møderne kommer ifølge pressemeddelelsen fra Teliasonera til at foregå som "rundbordssamtaler", hvor koncernchefen altså selv vil deltage.

De unge får mulighed for at diskutere Teliasoneras tjenester og komme med forslag til forbedringer af blandt andet service og support.

Ungdommen er gode mobilkunder for Teliasonera. De unge anvender nye tjenester mere end nogen anden kundegruppe. Ifølge Teliasonera er det også blandt de unge, at nye anvendelsesformer for SMS, MMS og bredbåndstjenester først dukker op.

Derfor bliver det også de unge kunder, som får mulighed for selv at påvirke teleselskabets udbud af tjenester.

Ungdomsrådet vil mødes første gang i løbet af sommeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere