Ny protestmarch mod softwarepatenter

Europæiske it-folk bliver endnu engang kaldt under våben til en protestmarch mod softwarepatenter. Samtidig anklages EU-kommisær Frits Bolkenstein for hemmelighedskræmmeri om patentlovgivningen.

Onsdag i denne uge tager softwareudviklere og andre, som er uenige i EU-Kommissionens forslag om softwarepatenter, anden runde i en protestaktion, som første gang blev ført ud i livet i september.

Foreningen Foundation for a Free Information Infrastructure (FFII) håber at samle så mange som muligt af de 300.000 personer, inklusive 2.000 direktører for softwareselskaber, som ifølge organisationen selv har underskrevet en protesterklæring mod softwaredirektivet.

Det irske formandskab i EU ønsker at få lovgivningen på plads senest i næste måned.

Samtidig bliver sympatisører på internet opfordret til at lukke deres websider ned og i stedet henvise til websider, der protesterer mod politikernes håndtering af patentlovgivningen.

FFII mener blandt andet, at EU-Kommissionen ved at tillade en række nye patenter på forretningsgange og computerkalkulationer går stik i mod EU-Parlamentet, som sidste år stemte imod at tillade patenter på netop disse områder.

EU-parlamentsmedlem Bent Hindrup Andersen fra Junibevægelsen vil være blandt talerne ved dagens demonstration.

- Fremgangsmåden i EU-Kommissionen og EU-Rådet, hvad angår dette direktiv, er chokerende. De bruger alle mulige metoder til at omgås de demokratiske spilleregler som EU-lovgivningen indeholder, siger han.

FFII: EU-Kommissær undergraver parlamentet
FFII anklager EU-Kommissær Frits Bolkenstein for at forsøge at fratage EU-Parlamentet sin medbestemmelse i patentlovgivningen ved at true med, at EU-Kommissionen ville kassere forslag fra parlamentet, hvis de ikke stemmer overens med kommissionens holdninger.

Han anklages ligeledes for at have sendt hemmelige dokumenter til EU-landenes regeringer, som forsøger at stille EU-Parlamentets vedtagelser på området i et dårligt lys.

Blandt tilhængerne af de nye softwaredirektiver er finske Nokia, som har opfordret EU-landenes regeringer til at stemme for forslaget for at sikre, at der fortsat vil blive skabt innovative produkter i EU.

IT-Brancheforeningen og Dansk Venturekapital Forening har også kritiseret EU-Parlamentets holdninger til softwarepatentering som direkte skadelige for innovationen og har advaret om, at en tøvende holdning til patenter vil give USA endnu flere konkurrencemæssige fordele over for EU-landene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere