Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Banker store konkurrenter af banen: Dansk it-darling skal bygge ny stor kommunal it-løsning

Danskejede Netcompany vinder stort kommunalt udbud foran fire af branchens dinosaurer. Selskabet skal bygge nyt fælles sagssystem til kommunerne for et trecifret millionbeløb.

Det kommunale it-fællesskab Kombit har i dag afgjort, at det bliver Netcompany, som skal stå for at udvikle et nyt sagssystem (SAPA) til landets 98 kommuner.

Det nye it-system kommer til at koste godt 100 millioner er kroner, og det skal efterplanen tages i brug i første halvdel af 2016.

Netcompany løber med sejren foran en række udenlandsk ejede giganter på det offentlige it-marked som CSC, IBM, CGI og ikke mindst KMD, som i mange år har haft monopol på at levere et tilsvarende system, som har været kendt under navnet KMD Sag.

Det er dog langt fra første gang, at Netcompany gør sin entre på det kommunale it-marked. Firmaet leverer i dag blandt andet portalløsninger til en række kommuner. Men SAPA-systemet er formentlig den største skalp, som Netcompany hidtil har hentet hjem på det kommunale område.

"Hvis du for to år siden havde spurgt folk i branchen, om vi i Netcompany kunne vinde en ordre på det her system, som skal ud til alle kommunerne med noget i retning af 50-100.000 brugere, så ville de fleste have sagt nej. Men der er brug for nogle, der kan bryde lidt op i det fast mønster, så jeg er rigtig stolt over at vi har vundet," siger Netcompanys administrerende direktør Andre Rogaczewski i en kommentar.

Venter store fordele for kommunerne

Han hæfter sig ved, at det kommende SAPA-system udover at binde en række kommunale fagsystemer sammen, på en helt ny måde skal gøre brugen af it til en del af den kommunale sagsbehandling. Det stiller store krav til både nytænkning og kvalitet i udviklingen af det nye it-system.

"Det her er et område, hvor man virkelig kan få store fordele med anderledes og mere effektive processer, så det er ikke kun it, det drejer sig om. Så det er også en kreativ og nytænkende opgave, der kræver, at man kan nyudvikle i den rigtige kvalitet, gøre det til tiden og indenfor budgettet. Det tager jeg som en anerkendelse af, at vi tidligere har vist, at det er noget vi kan," siger Andre Rogaczewski.

Udbuddet af SAPA er blot det seneste i en række store udbud, hvor kommunerne for første gang sender en stribe opgaver ud i fri konkurrence. Tidligere har systemerne været leveret af KMD, som reelt har haf monopol på opgaverne.

Det er som nævnt det kommunale it-fællesskab Kombit, der har stået for udbuddene, og her lægger man ikke skjul på, at man er tilfreds med, at de hidtidige monopolsystemer nu er kommet ud i fri konkurrence.

"De mange tilbud vi har fået på de fire systemer vidner om en meget stor interesse for det kommunale it-marked - det er vi naturligvis meget tilfredse med. Derfor vil vi gerne takke alle leverandører som har budt ind - det har været meget professionelt og niveauet har været højt," siger Mikkel Tang Hedegaard, kommunikationschef i Kombit.

Læs også:

Ingen vej tilbage: Nu har konkurrenterne slået det første hul i KMD's monopol

It-firmaer satser millioner på kommunalt kæmpeudbud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere